Fra Finanstilsynet:
Som Finanstilsynet oplyste i sin afgørelse af 3. maj 2018 om de ledelsesmæssige aspekter af Estland-sagen, vil bankens undersøgelser kunne tilvejebringe nye oplysninger, som kan føre til nye vurderinger og tilsynsreaktioner. Det samme gælder generelt for nye oplysninger, der måtte komme frem på anden vis.
”Det er en meget alvorlig sag, og vi ser løbende på, om nye informationer gør, at vi skal genoverveje den afgørelse, vi traf i maj. Vi vil nu grundigt gennemgå bankens undersøgelse med henblik på dette,” siger Finanstilsynets direktør Jesper Berg.
”Hvis vi vurderer, at der er behov for at træffe en ny afgørelse, vil sagen blive genoptaget og behandlet i Finanstilsynets bestyrelse. En ny afgørelse vil blive offentliggjort,” siger Jesper Berg.
”Som det fremgår af vores afgørelse fra maj, har Finanstilsynet flere gange fulgt op på de oplysninger, der er modtaget om hvidvaskforebyggelse i den estiske filial fra de estiske myndigheder. Banken har i disse tilfælde givet Finanstilsynet betryggende forklaringer, der efterfølgende har vist sig misvisende,” siger Jesper Berg.
”Vores afgørelse fra 3. maj var baseret på et omfattende materiale indhentet fra Danske Bank. De forskellige forhold, der er beskrevet i pressen op til offentliggørelsen af Danske Banks rapport, kan genfindes direkte eller indirekte i vores afgørelse,” siger Jesper Berg.
Finanstilsynets videre arbejde
Finanstilsynets videre vurdering af sagen vil ligesom afgørelsen af 3. maj 2018 dreje sig om de ledelsesmæssige aspekter i relation til reglerne i den finansielle regulering om ledelse og styring og andre relevante danske regler.
Finanstilsynet er i tæt dialog med det estiske finanstilsyn, Finantsinspektioon, om Finanstilsynets egen opfølgning på sagen og om Finantsinspektioons tilsynsindsats i forhold til hvidvasklovgivningen i Estland, jf. de to myndigheders fælles udtalelse af 28. maj 2018.
I Danmark har SØIK indledt strafferetlig efterforskning mod Danske Bank af mulige lovovertrædelser i forbindelse med hvidvask. SØIK inddrager i sin efterforskning oplysninger og materiale fra Finanstilsynet.
Finanstilsynet forventer derudover snarligt at kunne konkludere på bankens tilbagemelding om, hvad den har gjort for at opfylde påbuddene fra afgørelsen af 3. maj 2018.
Danske Banks undersøgelse af filialen i Estland er udarbejdet på bankens eget initiativ og udspringer således ikke af krav i den finansielle lovgivning eller af påbud fra Finanstilsynet. Finanstilsynet skal derfor heller ikke godkende undersøgelsen, men kan anvende materialet i sin egen videre vurdering af sagen.
Det er derimod et krav i de europæiske hvidvaskregler, at banker sikrer en fuldstændig indrapportering af mistænkelige transaktioner til hviddvasksekretariaterne i de lande, hvor transaktionerne har fundet sted.
Finanstilsynets og Finantsinspektioons fælles udtalelse af 28. maj.
Fakta om Finanstilsynets afgørelse af 3. maj 2018
Finanstilsynet offentliggjorde 3. maj 2018 sin afgørelse om Danske Banks ledelse og styring i forhold til hvidvaskproblemerne i den estiske filial. Danske Bank modtog i alt otte påbud og otte påtaler. Af afgørelsen fremgik, at Finanstilsynet vurderede følgende forhold særligt kritisable:
- At der i filialen i Estland var så store mangler i alle tre forsvarslinjer, at kunder havde mulighed for at bruge filialen til kriminalitet for store beløb.
- At banken først i september 2017 tog initiativ til en undersøgelse af omfanget af mistænkelige transaktioner og kundeforhold.
- At banken bortset fra ophør af samarbejdet med russiske mellemmænd udskød beslutningen om nedlukning af den del af non-resident porteføljen, hvor kunderne ikke havde en personlig eller forretningsmæssig tilknytning til Baltikum, til januar 2015, og at nedlukningen først var afsluttet i januar 2016.
- At bankens governance ikke sikrede, at problemerne med non-resident porteføljen blev tilstrækkeligt klarlagt og håndteret på betryggende vis, herunder ved indberetninger om mistanke om kriminalitet til relevante myndigheder.
- At banken ikke orienterede Finanstilsynet om de konstaterede problemer med foranstaltningerne mod hvidvask, selvom det i starten af 2014 burde have stået klart for nogle direktører og øvrige ledende medarbejdere, at bankens tidligere oplysninger fra 2012 og 2013 til det danske og estiske finanstilsyn var misvisende.
- At bankens orientering af Finanstilsynet i forløbet siden begyndelsen af 2017 havde været mangelfuld.
Det fremgik desuden, at i hvert fald fire medlemmer af bankens direktion, direktøren for Business Banking og bankens CRO, CFO og CEO, hver især havde modtaget oplysninger om, at der var problemer i Estland, herunder at det ikke alene var et spørgsmål om mangler i processer, men at der også var mistænkelige kunder. Der blev iværksat en gennemgang i filialen af kendskabet til kunderne og deres aktiviteter, men filialens egen opfølgning viste sig utilstrækkelig. Således sikrede banken ikke en dækkende undersøgelse af omfanget af mistænkelige transaktioner og kundeforhold som følge af den utilstrækkelige håndtering af AML i filialen for at begrænse skaderne ved dem og foretage indberetninger til myndighederne, heller ikke i forbindelse med konsulentfirmaets undersøgelse i februar-april 2014.
