Med en aktiekurs på 57 har der været en pæn gevinst til de investorer, der har holdt Fast Ejendom-aktien (FED) siden vi omtalte den for omtrent et år siden ved kurs 40-42. Aktien er steget næsten 40 % og det må siges at være godkendt, omend aktiens illikviditet med en omsætning på gennemsnitlig 100.000 kr. om dagen også gør sit til at investorerne med rette kan kræve en pæn belønning.
Det store spørgsmål ovenpå så pæn en stigning er imidlertid om fremgangen nu er slut? Næppe, synes det oplagte svar at være, for regnskabet for 3. kvartal indikerer tydeligt, at den økonomiske vækst i Danmark er ved at bide sig fast, og så småt er ved at nå længere ud i landet end blot Hovedstaden. Det har stor positiv betydning for Fast Ejendoms portefølje, der primært består af kontor- og industriejendomme med såkaldt sekundære placeringer.
Læs hele artiklen i Økonomisk Ugebrev Formue nr. 37.