FLSmidth (FLS) befinder sig i et hårdt kapløb om ef- fektivisering, og det er sandsynligt, at der kommer yderligere spareprogrammer oven i den milliard, som selskabet allerede er i gang med at skære af de årlige udgifter. Koncernen er oppe mod ikke blot et stagnerende til skrumpende marked, men også mod skarpe rivaler, der ofte er mere effektive og for- holdsmæssigt rationaliserer endnu hårdere end den store, danske ingeniørvirksomhed. Det viser en gen- nemgang af regnskaberne fra andre leverandører af udstyr til minedrift og cementfabrikker, som finske Metso og Outotec, svenske Sandvik og Atlas-Copco samt tyske KHD.
FLS varslede i august 2013 et effektiviseringspro- gram, der skulle løbe til udgangen af 2014, og som skulle give årlige forbedringer på 750 mio. kr. med fuld effekt fra 2015. Målet for 2014 var 505 mio. kr., hvoraf man har nået de 433 mio. kr.
FLS – hvis omsætning faldt 13 % i 2014 – har nu varslet yderligere effektiviseringer, der skal forbedre driften med 200 mio. kr. årligt fra 2015. Heraf skal ef- fekten i divisionen for mineraler være 150 mio. kr., og den skal i 2016 øges til 250 mio. kr.







