Fra Handelsbanken
• Forbrugertilliden faldt fra 0,9 til -0,3 i december, hvilket var svagere end vores forventning om et fald til 0,5. Det er første gang siden maj 2013, at der har været en overvægt af forbrugerne, der så negativt på den økonomiske situation
• Det er dog normalt at forbrugertilliden falder i december, og renser man for sæsonmæssige forhold er tilliden stort set uændret på omkring 2. Det er dog fortsat det svageste niveau siden sommeren 2013 og indikerer svag vækst i privatforbruget
• Den skuffende udvikling i forbrugertilliden skal især findes i en mere negativ vurdering af familiernes aktuelle økonomiske situation, der viste det største månedlige fald nogensinde opgjort. Højere renter, stigende priser og usikkerhed om arbejdsmarkedet kan være forklaringer
Ikke meget Trump-effekt blandt de danske forbrugere
Forbrugertilliden faldt fra 0,9 til -0,3 i december og blev dermed negativ for første gang siden maj 2013 – eller præcist på det tidspunkt hvor opsvinget i dansk økonomi begyndte at tage fart. Det er fjerde måned i træk med faldende forbrugertillid og generelt har stemningen blandt forbrugerne haft en nedadgående tendens siden toppunktet i foråret 2015. Før fanden for alvor males på væggen skal man dog huske på, at december traditionelt byder på faldende forbrugertillid og renset for dette forhold er der tale om en mere flad udvikling i forbrugertilliden. Selv renset for sæson er der dog fortsat tale om det svageste niveau for forbrugertilliden siden sommeren 2013. Dermed er der heller ikke nogen signaler om at den Trump-eufori der ellers har præget stemning i især USA men også andre steder i verden har haft nogen positiv effekt på forbrugertilliden herhjemme
Det er især familernes syn på deres egen økonomi der falder
Der er endvidere også et par bekymrende elementer i rapporten. Ikke mindst bider vi mærke i, at det især var forbrugernes vurdering af deres aktuelle økonomiske situation der stod bag faldet. Normalt er det der trækker ned i forbrugertilliden i december en mindre gunstig vurdering af om det er fordelagtigt at købe større forbrugsgoder, men det var altså ikke den primære årsag i denne omgang. Faktisk var det månedlige fald i forbrugernes vurdering af deres egen økonomiske situation det største nogensinde opgjort i forbrugertillidens historie, der løber tilbage til 1975. Netop denne komponent er vigtig for det aktuelle privatforbrug, og det øger vores bekymring for om privatforbruget kan virke som en drivkraft for det økonomiske opsving i det nye år.
Højere renter, udsigt til stigende priser og bekymring om arbejdsmarkedet
Den svage udvikling i forbrugertilliden er måske lidt overraskende givet at inflationen har været meget lav, arbejds- og boligmarkedet har udviklet sig fornuftigt, renterne har været på rekordlave niveauer og der har været mere positive signaler fra udviklingen i den internationale økonomi. Ikke desto mindre kan den seneste tids tendens til højere renter og begyndende tegn på at inflationen er på vej i vejret formentligt have vejet på forbrugernes stemning. Endvidere har der også i medierne været et stigende antal historier om fyringer blandt især større virksomheder, og det kan have reduceret jobsikkerheden, som er en meget vigtig parameter for danskernes forbrugstilbøjelighed. Vi så blandt andet også, at bedringen på arbejdsmarkedet gik lidt i stå i oktober, hvor det ‘kun’ blev til en stigning i lønmodtagerbeskæftigelsen på 1.400 personer sammenlignet med en gennemsnitlig månedlige stigning på ca. 4.000 personer over de foregående 12 måneder. Alt i alt underbygger udviklingen i forbrugertilliden vores forventning om kun begrænset vækst i privatforbruget på vej ind i det nye år.
