Annonce

Log ud Log ind
Log ud Log ind
Formue

Her er historien bag fyring af Chemometecs CEO, samt aktievurdering

Morten W. Langer

søndag 01. december 2019 kl. 13:51

Dramatisk fyring af ChemoMetecs succesfulde CEO: Efter fredagens overraskende fyring af ChemoMetecs succesfulde CEO Michael Eising ser vi risiko for yderligere kursfald, med mindre der kommer en rigtig god forklaring om baggrunden for fyringen. En sådan meddelelse venter vi i løbet af weekenden, og før åbning af markedet mandag kl. 9.00.

Aktien startede før meddelelsen i kurs 260, og var nede at vende i 180, før den lukkede i 205 fredag kl. 17. Det dramatiske kursfald skyldes især to forhold: For det første blev der i meddelelsen ikke givet nogen forklaring på fyringen, som efter det oplyste er med dags varsel. Og så gav bestyrelsens ønske om en suspension af aktien en ekstra oplevelse af,
at der er sket uregelmæssigheder, som bestyrelsen havde brug for tid til at undersøge nærmere.

For det andet er den fyrede meget succesfulde Michael Eising blevet personificeret med ChemoMetec, som over de seneste fem år har været en enestående succes på det danske aktiemarked, med en kursstigning på over 3300 procent. Baggrunden for det store kursfald bunder dels i, om der er sket uregelmæssigheder, hvor selskabets CEO har haft fingrene i kagedåsen, eller om  der er fusket med regnskabstallene. Ifølge Økonomisk Ugebrevs oplysninger er der intet, der tyder på disse to scenarier.

Og dels i om Michael Eising i virkeligheden er en uundværlig enmandshær, som selskabet ikke kan undvære for at opretholde det aktuelle meget stærke momentum i salgsvækst, lønsomhed og produktudvikling. Her er svaret mindre entydigt. Men det vender vi tilbage til.

Økonomisk Ugebrev søger her at beskrive, hvad der er sket i selskabet, og de konkrete hændelser, som udløste den dramatiske fyring af Michael Eising: Vores kortlægning af forløbet op til det abrupte brud mellem bestyrelsen og Michael Eising viser, at det allerede trak op til intern uro, da Michael Eising solgte en større privat aktiepost, først i februar 2019 og senere i september 2019.

Ifølge Økonomisk Ugebrevs oplysninger skete aktiesalgene stort set hen over hovedet på bestyrelsen og de andre storaktionærer, blandt andet næstformand Martin Glensbjerg, som sidder på elleve procent af aktiekapitalen, da de angiveligt kun fik fem minutter til at sige ja til aktiesalget. Det har efter det oplyste skabt de første skår i det ellers stærke makkerskab mellem Michael Eising, som er salgsmanden, der har spillet en
vigtig rolle i selskabets væksteventyr, og Martin Glensbjerg, som er teknikeren, og styrmanden på produktudvikling og produktion.

Konflikten mellem parterne er efter det oplyste blevet optrappet de seneste måneder, da Michael Eising for nogle måneder siden er flyttet til Monaco, som nu også er hans officielle adresse ifølge CVRregisteret. Efter det oplyste hænger det private aktiesalg og flytningen til Monaco snævert sammen, idet det har givet ham mulighed for at slippe for dansk skat på de solgte aktier og hans lønindkomst.

Efter hans tidligere ophold i Sydfrankrig har han haft mulighed for at sælge aktier uden dansk skat på avancen indenfor en tidsfrist, og det var netop den tidsfrist, som nærmede sig. Og han var derfor nødt til at flytte væk fra Danmark igen for at spare skatten.
Problemet med denne model er naturligvis, at det er vanskeligt for en CEO i en mellemstor børsnoteret virksomhed at passe sit arbejde, hvis han kun kan være i det danske hovedsæde et begrænset antal dage om måneden, også selvom Eisings job i høj grad handler om at besøge nye og gamle storkunder over hele jorden, og altså uden for Danmark.

Bestyrelsen for ChemoMetec mente ikke det hang sammen, men det mente Eising altså.
Konflikten om dette spørgsmål er over de seneste måneder efter det oplyste blevet optrappet, indtil torsdag eller fredag, hvor der blev afholdt et bestyrelsesmøde, som Eising ikke kendte til. Eller rettere sagt, så fandt han ud af, at bestyrelsen havde holdt et møde bag hans ryg, og det fik konflikten helt op i det røde felt.

Efter det oplyste følte bestyrelsen sig tvunget til at trække i nødbremsen overfor Eising, som efter det oplyste fremsatte noget, der kunne ligne trusler om at agere på egen hånd i forhold til selskabet og investorerne via en børsmeddelelse. Denne del af Økonomisk Ugebrevs efterretninger er dog meget usikre. Ikke desto mindre udløste hele miseren den famøse børsmeddelelse fredag, sammen med ønsket om en suspension af aktien, som Fondsbørsen dog ikke imødekom.

Med andre ord følte bestyrelsen sig nødsaget til at lukke af for Eisings mulighed for
at kommunikere med markedet via selskabet og børsmeddelelser. Så Eising er altså også historie i ChemoMetec fra nu af.

Det rejser to vigtige spørgsmål: For det første om ChemoMetec kan bevare momentum i salg og produktudvikling uden Eising. Og for det andet, hvordan markedet og de store aktionærer vil reagere på, at et af deres centrale sellingpoints, nemlig Michael Eising, ikke længere står ved roret. Markant usikkerhed på den korte bane: Vores bundlinje er, at vi i dag ser markant øget usikkerhed omkring selskabet, i hvert fald på den korte
bane.

For nylig er der kommet tre store svenske fonde ind som store aktionærer, og de har blandt
andet købt casen på ryggen af Michael Eising, som udadtil har tegnet selskabet med en markant og overbevisende profil. Derfor forventer vi, at aktien på den korte bane kan blive sendt længere ned. Spørgsmålet er også, hvordan Michael Eising vil forholde sig til sin egen betydelige aktiebeholdning på ca.600.000 aktier, som han nu kan sælge ud af, uden at skulle flage som insider. Det vil kunne lægget et pres på aktien de kommende måneder, md mindre posten placeres åbent hos en stor investor.

På den lidt længere bane forventer vi, at ChemoMetec vil fortsætte vækstrejsen, da selskabet i dag må opfattes som en velsmurt maskine med et stærkt salgsapparat og en stærk produktpipeline, der kan sikre fortsat vækst, måske efter en pause, hvor organisationen skal finde sine egne ben igen. Fundamentalt fastholder vi derfor vores tidligere kurmål, men efter en perioden med stor risiko for andre forhold presser kursen.

Vi ser også mulighed for, at selskabet fremover vil udmeldte mindre agressiv end tidligere opkrung vedvarende opjusteringer, og at man vil nedtone forventningerne til vækst og lønsomhed. Michael Eising har med sine aktiesalg haft en klar interesse i et høj aktiekurs, men de øvrige storaktionærer synes at have en mere langsigtet behold-strategi. Også dette kan have give nogle interne gnidninger.

På det grundlag ser vi også den kommende tid en potentiel købsmulighed for den langsigtede investor. Som det fremgår af kursgrafen bør der være en solid bund under aktien i niveauet omkring 170 og derefter 140, som vi anser for at være oplagte
købsmuligheder.

Vær et skridt foran

Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.

399,-

pr. måned

Allerede abonnent? Log ind her

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev
ØU Dagens Nyheder Middag - Investering

Vær et skridt foran. Få de vigtigste analyser af danske aktier og aktiemarkedet
Udkommer hver dag kl. 12.

Jeg giver samtykke til, at I sender mig mails med de seneste historier fra Økonomisk Ugebrev. Lejlighedsvis må I gerne sende mig gode tilbud og information om events. Samtidig accepterer jeg ØU’s Privatlivspolitik.

Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.

[postviewcount]

Jobannoncer

Financial Controller for Stena Bulk A/S
Region Hovedstaden
Rektor til Erhvervsakademi Dania
Region Midt
Analytisk stærk økonomiprofil med interesse for grøn omstilling
Region Sjælland
Chefkonsulent til finanslovsarbejde i Miljø- og Ligestillingsministeriets departement
Region Hovedstaden
Udløber snart
Fondskonsulent til TEC’s Økonomi- og Ledelsessekretariat
Region Hovedstaden
Er du Midtsjællands stærkeste økonomiansvarlige?
Region Sjælland
Chief Financial Officer til Aabenraa Havn
Region Syddanmark
Koordinerende økonomikonsulent til økonomistyring på ældre-og sundhedsområdet i job og velfærdsstaben
Region Midt
CODAN Companies ApS søger en Transfer Pricing Specialist
Region Sjælland
Informationsspecialist til Data Governance
Region Hovedstaden
Finance Process Owner/Product Owner til Koncernfinans
Region Hovedstaden
Fondsrådgiver til behandling af ansøgninger og projektopfølgning
Region Hovedstaden
Udløber snart
Flair for økonomi og planlægning? Vi søger 2 nye kollegaer til budget- og økonomistyring
Region Hovedstaden
Økonomikonsulent til BUPL’s økonomienhed
Region Hovedstaden

Mere fra ØU Formue

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.

Påskegave

Få to GRATIS analyser af Novo Nordisk & Zealand Pharma 

*Tilbuddet gælder ikke, hvis man har været abonnent indenfor de seneste 6 måneder

FÅ VORES STORE NYTÅRSUDGAVE AF FORMUE

Her er de 10 bedste aktier i 2022

Tilbuddet udløber om:
dage
timer
min.
sek.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter og realkreditrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Direkte adgang til realkreditinstitutternes renteprognoser:

Nykredit

Realkredit Danmark

Nordea

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank