Som producent af porebeton er H+H tæt knyttet til udviklingen på boligmarkedet. Dette marked blev ramt hårdt af finanskrisen, og specielt på det britiske marked var effekten voldsom for H+H, som i 2008 mistede 45 % af omsætningen på dette marked.
Opførelse af nye boliger i Storbritannien styrtdykkede dengang til det laveste niveau i 80 år, og eftersom Storbritannien i 2007 stod for mere end en tredjedel af H+H’s omsætning var tilbagegangen på dette marked intet mindre end en katastrofe for selskabet. Også på det østeuropæiske marked (Polen og Rusland) blev H+H International presset, og de seneste år har været en kamp for at tilpasse sig den nye virkelighed efter finanskrisen.
Men i dag er H+H kommet gennem krisen, og man har foretaget en tilpasning til den nye markedssituation gennem en reduktion af kapaciteten, så den pas- sede bedre til efterspørgslen på markedet. Det har på kort sigt reduceret omkostningerne.
Samtidig har man effektiviseret produktionen, så man på længere sigt er forberedt til ny vækst, når markederne på et tidspunkt begynder at bevæge sig væk fra det dybe hul finanskrisen skabte.
Læs hele artiklen i Økonomisk Ugebrev Formue nr. 13.