Insidere har i en periode solgt ud af deres aktier i en række selskaber, men i øjeblikket går tendensen den modsatte vej. I det mindste i nogle udvalgte selskaber.
I sidste uge fortalte vi således hvordan bestyrelsesmedlem Henrik Lind gennem Lind Invest havde øget sin ejerandel af SKAKO til over 30 %, og i denne uge er det TK Development som er på sigtekornet for insiderkøb. TK Developments næststørste aktionær Strategic Capital ApS med 10,19 % af stemmerne har således købt yderligere 50.000 aktier i denne uge.
Det er interessant da Strategic Capital også ejer mere end 10 % af aktierne i den største aktionær i TK Development, Storm Real Estate ASA. Strategic Capital ApS øger altså indflydelsen i TK Development både indirekte gennem ejerskab af hovedaktionæren og direkte gennem opkøb af egne aktier i TK Development.