17 af 24 Large Cap-selskaber investerede sidste år for mere, end de afskrev. De ekspanderede altså deres kapitalapparat yderligere, men mest i udlandet. Økonomisk Ugebrev kortlægning viser, at DSV, Chr. Hansen, GN Store Nord satsede optimistisk og offensivt på fremtidig vækst i 2016.
Transportkoncernen DSV blev takket være købet af amerikanske UTi den store danske børsnoterede virksomhed, der i 2016 via massive investeringer satsede hårdest på fremtiden.
Det fremgår af en oversigt over, hvor offensivt de danske Large Cap-selskabet investerede sidste år. Oversigten bygger på en opgørelse af virksomhedernes samlede nettoinvesteringer i aktiver og virksomhedskøb i løbet af året, målt som andel af deres af- og nedskrivninger. På den måde har vi udregnet en ”investeringsprocent” for hver af de
24 store selskaber, der har udsendt årsregnskab til og med den 24. februar.
Novo Nordisk satser stadig hårdt
I princippet skal en virksomhed, der ønsker at holde sit produktionsapparat og indtjeningsgrundlag intakt, netto investere mindst lige så meget i nye aktiver og i virksomhedskøb, som den af- og nedskriver.
DSV har i 2016 ifølge sin pengestrømsopgørelse investeret 5,2 mia. kr, hvad der svarer til hele 674 procent af af- og nedskrivningerne. I alt har 17 af de
24 selskaber en investeringsprocent på mere end
100, og har dermed satset offensivt på fremtiden. Men 7 af selskaberne har altså investeret mindre, end de har af- og nedskrevet og har dermed i 2016 forholdt sig mere defensivt til fremtiden.
Hele artiklen blev udgivet i Økonomisk Ugebrev Formue nr. 10/2017.
- Er du abonnent kan du tilgå udgivelsen og læse hele artiklen. (Hent adgangskode)
- Er du ikke abonnent kan du prøve 3 uger gratis nedenfor, hvorefter du får adgang til hele udgivelsen.