Folketinget vedtog for nylig en ny lov om provisionsbetalinger til bankerne, hvor et EU-anbefalet forbud mod formidlingsprovisioner i de danske investeringsforeninger ikke blev indarbejdet i den nye lovgivning. Bankerne tjener cirka 3 mia. kroner om året på automatiske formidlingsprovisioner. Denne praksis møder kritik fra professor Carsten Tanggaard fra Aarhus Universitet, som har beskæftiget sig med investeringsforeninger i mange år.
Til Økonomisk Ugebrev siger han, at han er overrasket over, at næsten ni ud af ti investorer vil have forbud mod automatiske formidlingsprovisioner. ”Resultaterne viser jo, at langt de fleste investorer helst vil betale særskilt for rådgivning i banken, når og hvis de ønsker den. I dag bliver alle jo tvunget til at betale for rådgivning, selvom de ikke bruger den.”
Bredt standardprodukt
Carsten Tanggard siger, at investorerne burde have mulighed for at købe investeringsbeviser i netbanken og dér fravælge rådgivning, herunder betaling for den. ”Myndighedernes argument for ikke at forbyde formidlingsprovisioner er, at små investorer uden en særlig stor formue skal sikres rådgivning, og altså også hvis de ikke har råd til det. Min pointe er, at de skal have tilbudt et bredt standardprodukt, så de ikke skal have tung rådgivning. Og det kan i virkeligheden automatiseres eksempelvis i netbanken. Det er også et underligt princip, at store investorer skal betale for små investorers rådgivning. Når det kan ske i dag, er det fordi danskerne ikke forstår denne sammenhæng.”
Søg i Vidensbase: Økonomisk Ugebrevs Vidensbase med adgang til artikler, analyser og kortlægninger fra alle publikationer (Abonnenter kan hente password med e-mailadresse her)
Køb enkeltartikel: Ønsker du at købe enkeltartikler, skal du først oprette dig som bruger her
Køb årsabonnement: Ønskes årsbonnement kan det ske her. Du får du straks adgang til Vidensbasen (søgbart artikelarkiv)
