Analyse: Nogle få selskaber, der har fundet vej til First North børsen, er efter Økonomisk Ugebrevs vurdering uegnede til at være noterede som offentlige virksomheder på grund af forretningsmodeller, som er ekstremt tvivlsomme, og som har været alt for mange år undervejs uden at skabe indtægter. En af dem er eventplatformvirksomheden, Conferize, som i disse dage forsøger at hente flere penge hos private investorer. Hold fingrene væk, skriver redaktør Morten W. Langer i denne analyse, som indikerer, at selskabet er på vej ind i Death Spiral Finance.
Økonomisk Ugebrev har tidligere bragt en stribe kritiske artikler om Conferize, som ved børsnoteringen for to år siden startede med at sammenligne sig selv med børskometerne Facebook og AirB&B. Værdiansættelsen var fra starten helt ude der, hvor det mest handler om drømmetydning. I dag, to år efter børsnoteringen på First North, må vi blot erkende, at det ikke er blevet bedre.
Økonomisk Ugebrev ser det som en af sine opgaver at arbejde for at fremme iværksætterkulturen i Danmark og skabe bedre finansieringsvilkår for SMV-underskoven. Conferize er efter vores vurdering en case, som kan ødelægge det for rigtig mange iværksættere og andre SMV virksomheder, fordi de private investorer med stor sikkerhed bliver taget med bukserne nede.
Selskabet har i bemærkelsesværdigt mange år været i gang med at forsøge at skabe indtægter i forretningen. Det synes at være sådan, at selskabet hele tiden er tæt på at gå i luften med et kommercielt produkt, som skal skabe indtægter. Selskabet fik faktisk allerede i 2012 første gang ekstern kapital, dengang fra Accelerace Invest.
Herefter hentede selskabet året efter, i 2013, knap 7,5 millioner kroner i angelinvesteringer, og senere fik selskabet næsten fire millioner i offentlig funding af Markedsmodningsfonden. Det var i april 2015. Ansøgningen indeholdt et optimistisk skøn på skabelse af 74 arbejdspladser efter fem år (i 2020?) med en omsætning på 90 mio. kr.
Af regnskabet (https://nordic9.com/news/danish-event-platform-conferize-gets-a-dkk-4m-grant-from-state-owned-the-market-development-fund-mar-news0793875606/ ) for 2018 fremgår det, at selskabet det meste af 2018 fortsat har været i en udviklingsfase, men nu skulle være på vej i en driftsfase, efter næsten seks års tilløb. Alene de seneste to år har selskabets brændt 33 mio. kr. af til drift og udvikling. Omsætningen var sidste år 36.002 kr. Det oplyses ikke, hvor indtægterne kommer fra.
Ifølge regnskabet blev der sidste år anvendt ni mio. kr. på drift, svarende til driftsunderskuddet. Deroveni kommer ”køb af immaterielle aktiver” for 12 mio. kr. Det oplyses ellers i regnskabet af underskuddet på driften har finansieret ”markedsførings- og udviklingsaktiviteter.” Men der er altså også andre firmaer inde over, som har solgt udviklingsressourcer til Conferize. Der oplyses intet om (1) de tilkøbte udviklingsaktiviteter, hvad de omfatter, hvorfor udviklingsopgaverne ikke er håndteret med interne ressourcer, og om disse eksternt tilkøbte ”immaterielle aktier” er indkøbt hos personer eller firmaer, med relationer til ejerne eller ledende personer i virksomheden (2). Samlet udgør driftsomkostninger og de ikke-forklarede tilkøbte ”immaterielle aktier” i alt 33 mio. kr. over de seneste to år.
Økonomisk Ugebrev har tidligere stillet et stort spørgsmålstegn ved om Conferize overhovedet kan få fodfæste på det ekstremt konkurrenceprægede internationale eventmanagermarked. Alene på det danske marked er der adskillige etablerede store aktører, som ikke lige kan væltes af pinden. I forbindelse med det aktuelle udbud har selskabet netop udsendt en børsmeddelelse med overskriften ”Conferize continue til grow. Strongest quarter ever” (link-https://drive.google.com/file/d/1Wqt2Uhj7Bx7CO6Y5F05Dq6Ge_G_VEbB6/view):
Det besynderlige er, at der intet oplyses om eventuel omsætning i årets første kvartal. Det oplyses, at selskabet realiserede ”en vækst på 427 procent” fra medio 2017 til ultimo 2018. Men det oplyses ikke (3) i dette dokument, hvad denne vækst omfatter: omsætning, betalende kunder eller gratis events, som selskabet muligvis selv har eller fået andre til at lægge op på eventplatformen.
Økonomisk Ugebrev har nemlig flere gange tidligere påpeget det besynderlige i, at der på platformen var tilmeldt rigtig mange events fra lande uden for Europa, og stort set ingen fra Danmark og andre nordiske og nordeuropæiske lande (4). Hovedparten af de tilmeldte events har ikke fået deltagere gennem Conferize. Og da vi igen forsøger at tjekke antallet af events i den tidligere søgefunktion, enten virker den ikke, eller også er den fjernet. Heller ikke, hvis man opretter sig som bruger på Conferize er det umiddelbart muligt at søge i eventbasen (5). Faktum er, at Conferizes væksttal i bedste fald er antallet af events, som ligger på eventplatformen, men som ikke er eller kun i begrænset omfang er aktive i forhold til eventdeltagere. Og indtil videre er tjenesten oveni købet gratis.
Vi stiller os også skeptiske overfor selskabets oplysninger om, at den internationale kapitalfond GEM vil komme med op mod 75 mio. kr. i ny kapital. Vi har undersøgt GEM’s historik, og hovedparten af selskaberne, som Gem angiveligt har hjulpet med kapital, er lukket eller gået konkurs for mange år siden. Hvis man er mistænksom, virker det som om GEMs tilsyneladende tilsagn om kapital, skal anvendes til at lokke andre investorer til (6). GEM har tilsyneladende ikke givet nogen aktuelle forhåndstilsagn om tegning eller en garanti nu og her. Og hvis der var realiteter bag tilbuddet, havde ledelsen antageligt for længst lade GEM tegne ny aktier direkte (7).
Som GEMs tilbud er beskrevet minder det meget om en stadig mere udbredt model, som internationalt anvendes af finansielt pressede ledelser i microselskaber, nemlig Death Spiral Finance (https://investmentbank.com/death-spiral/ ), hvor långiverne helt sikkert får sine penge igen, fordi pakken indeholder både tildeling af aktier under markedskursen og warrants, samtidig med at udbyderen af Death Spiral Financing shorter selskabets aktier, og derved altid har aktier i baglommen til at lukke positionen. Udlåneren tjener altså penge både ved en kursstigning og et kursfald (8). Store tabere i dette spil er naturligvis selskabets aktionærer, som risikere at stå tilbage med et selskab, som ikke kan hente flere penge på grund af en sønderbombet aktiekurs og ingen tillid tilbage.
I den aktuelle IPO har vi ikke kunne finde oplysninger om, hvor mange nye penge, der kommer fra de ledende medarbejdere og store aktionærer, blandt andet Lars Kolind og Allan Søegaard-Larsen. Det virker besynderligt hvis de ikke bakker op om selskabet i den aktuelle kapitalforhøjelse (9)
Set udefra kan man let få den mistanke, at børsnoteringsmodellen i dette tilfælde anvendes som en pengemaskine til – lovligt – at pumpe penge ud af naive private investorers lommer, ved at fortælle solstrålehistorier, som ikke har nogen som helst gang på jorden. Alene med denne mistanke i baghovedet, bør man som investor holde sig langt væk.
Økonomisk Ugebrev har fremsendt analysen til Conferize, med henblik på at få kommentarer til de ni forhold, der henvises til i de nummererede paranteser. Når vi har modtaget svar fra selskabet, vil vi bringe dem i tilknytning til analysen. Analysen bringes i weekendens udgaver af Økonomisk Ugebrev.
