Takket være stigende indtægter fra datterselskabet BRFkredit er Jyske Bank-koncernen den af Danmarks tre mellemstore banker, der i 3. kvartal 2015 bedst har modstået den vigende rentemarginal, som især i dette kvartal har presset basisindtægterne betydeligt ned i de tre bankkoncerner set under et.
I en tid hvor nedskrivninger på udlån generelt er nedadgående – selv om der stadig er stor usikkerhed om de svageste landbrug – kommer bankernes grundlæggende indtjeningsevne i form af renter og gebyrindtægter stadig mere under pres. Denne tendens bekræftes af regnskaberne for 3. kvartal.
Mens stigende gebyrindtægter i de foregående kvartaler har kunnet opveje faldet i renteindtægter, så faldt også nettogebyrer og provisionsindtægter i 3. kvartal i både Sydbank, Spar Nord og Jyske Banks traditionelle bankaktiviteter. På den baggrund blev forrentningen af egenkapitalen trukket mærkbart ned i alle tre banker i 3. kvartal.
Læs hele artiklen i Økonomisk Ugebrev Formue nr. 37.



