Jyske Banks RSI14-værdi var i onsdags 15,7 (nederst graf i figuren) og det er ekstremt lavt. Faktisk så lavt at ikke engang konkurstruede selskaber vurderes så lavt ret længe. Der bør derfor være en god kortsigtet upside i Jyske Bank, og vi har måske set starten herpå i dag, hvor Jyske Bank ved middagstid er steget 4,3 %. Den forsigtige investor holder sig dog på afstand af aktien indtil modstanden ved 287 er brudt.




