Annonce

Log ud Log ind
Log ud Log ind
Formue

Langers Skarpe Aktietips

Økonomisk ugebrev

mandag 06. oktober 2014 kl. 8:04

Er aktiemarkederne allerede vendt?
Vi har i et godt stykke tid snakket om, at der var en langsigtet topformation under dannelse på aktiemarkederne. Det billedet har vi til fulde fået bekræftet de seneste uger. Som vi tidligere har skrevet kommer den store langsigtede vending på aktiemarkederne ikke i et hug, men dannes typisk over flere måneder. Under denne proces vil der hos mange være tvivl om, hvorvidt der blot er tale om en kortsigtet korrektion ned, eller om den langsigtede trendvending. Denne usikkerhed gør, at der fortsat er mange kortsigtede købere, der satser på at købe billigt. Den kraftige bevægelse ned kommer først, når disse kortsigtede optimister erkender, at de har taget fejl. Altså at der faktisk er tale om en langsigtet trendvending. Lige netop denne fase er vi ved at være i nu. Fredagens positive aktiemarked efter en meget negativ onsdagtorsdag i den forgangne uge er blot endnu et snydesignal. Vi ser nu stensikre signaler på, at de seneste to et halvt års stigende aktiemarkeder for alvor er et overstået kapitel.

Danske SmallCap aktier har allerede afleveret knap 10 %
Nærmest umærkeligt er de danske SmallCap-aktier nu faldet 9 % over de seneste tre måneder. Til gengæld er de store C20-aktier kun faldet 2 %, hvilket dog langt hen ad vejen forklares af stærk performance i de indekstunge Novo Nordisk og A.P. Møller-Mærsk. Når markederne laver oplægget til den store vending er det typisk de mindre aktier, der starter nedturen: de professionelle investorer begynder typisk at reducere beholdningen af mindre aktier, hvor omsætningen ikke er så stor, og hvor udsalg kan udløse overdrevent store kursfald. Mønsteret er fuldstændig det samme i USA, hvor Russel 2000 indeks nu ligger klart under det lange 200 dages glidende gennemsnit. For MidCap aktierne er billedet næsten det samme: Kun nogle ganske få aktier har på tre måneders sigt givet plusafkast, blandt andet Royal Unibrev, Alm. Brand, Jutlander Bank, Össur og Auriga. Med andre ord skal der helt særlige aktiehistorier til nu, for at aktien skal gå mod den almindelige trend. Dette mønster taler for, at man nu er meget selektiv omkring aktievalg, og at man især går efter de store C20 aktier.

Alt peger i retning af faldende aktiemarkeder
Vi har meget vanskeligt ved at se de store stigninger forude på aktiemarkederne, både når vi ser på de markedspsykologiske signaler og de fundamentale makroøkonomiske signaler. Vi anser det for mest sandsynligt at markedet i denne uge vender nedad igen efter en meget stærk fredag. Som det fremgår af kursgrafen har den toneangivende S&P future bevæget sig i en faldende trendkanal den seneste måned. Vi kan ikke udelukke at markedet kortvarigt går op over trendkanalen, men det vil næppe være holdbart. De makroøkonomiske signaler er meget miksede: USA kører tilsyneladende solidt frem, mens den amerikanske centralbank lægger op til at forhøje den korte rente, samtidig med at QE aftrappes. I Europa og Asien bremser økonomierne op. Samlet er der tale om en meget uheldig cocktail, hvor styrkelse af US dollar svækker USA og styrker Europa. Bundlinjen kan blive, at europæisk erhvervsliv hjælpes på vej af en styrket konkurrenceevne, mens USA’s erhvervsliv svækkes. Og hvem skal så være trækdyr? Samtidig vil stigende amerikanske renter være negativt for alle. Under alle omstændigheder synes der nu en ændring på vej i de seneste års lavrentemiljø og pengeudpumpning fra centralbankerne. Og det er det, vi nu ser aktiemarkederne reagere på. Vi ser derfor sivende til faldende aktiemarkeder de næste 3-6 måneder.

Pensionsporteføljen gik frem i denne uge
AktieUgebrevets Pensionsportefølje præsterede i denne uge et stigende samlet afkast på grund af vores store position i den svenske shortfond Xact Bear 2. De øvrige aktier i porteføljen klarer sig hæderligt, da vi i et godt stykke tid er gået efter stabile aktier eller stærke aktiehistorier med stor udenlandsk købsinteresse. Vi har i ugen dog foretaget mindre omrokeringer, fordi vi ser nogle nye interessante købsmuligheder efter de seneste ugers aktietilbagefald.

 

Abonnenter kan læse hele artiklen i Økonomisk Ugebrev Formue / AktieUgebrevet nr. 33. Er du ikke abonnent, kan du prøve 3 uger gratis her

[postviewcount]

Jobannoncer

Udløber snart
Finance Controller – få sparringspartnere fra hele Europa (fuldtid)
Region Syddanmark

Mere fra ØU Formue

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.

Påskegave

Få to GRATIS analyser af Novo Nordisk & Zealand Pharma 

FÅ VORES STORE NYTÅRSUDGAVE AF FORMUE

Her er de 10 bedste aktier i 2022

Tilbuddet udløber om:
dage
timer
min.
sek.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter og realkreditrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Direkte adgang til realkreditinstitutternes renteprognoser:

Nykredit

Realkredit Danmark

Nordea

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank