Annonce

Log ud Log ind
Log ud Log ind
Formue

Langers Skarpe Aktietips

Økonomisk ugebrev

mandag 24. november 2014 kl. 8:13

Start på rally eller den sidste eufori?
Alle traditionelle metoder for vurdering af aktiemarkedet bliver mere og mere ligegyldige. De tilbageværende aktører på aktiemarkedet er dem, der forventer at centralbankerne meget lang tid fremover vil holde hånden under markedet med alskens kunstige stimulanser og planøkonomiske indgreb. I denne uge var det en japansk rentenedsættelse og udtalelser fra chefen for den europæiske centralbank, der gav aktierne et ekstra boost. I en kommentar i tyske Finanz und Wirtschaft hedder det, at vi lever i en verden baseret på et ”orgie af moneyprinting”: ”We are living in an aberrational world. It’s all driven by an orgy of money printing. All the major central banks are engaged in this. From the Federal Reserve in the United States to the ECB, to the Bank of England and the National Bank of Switzerland to the Bank of Japan and the People’s Bank of China. It’s been tried ever since there was money, but in thousands of years of history it has never worked.” De økonomiske nøgletal for Europa, herunder især Tyskland, var dybt skuffende, og amerikansk økonomi synes ikke at have styrke til at hive Europa og Kina med op af hængedyndet. I denne uge styrede både de europæiske og aktiemarkeder mod nye historiske højder, selvom Europa danser på randen af recession. Europæiske aktier har på det seneste haltet efter USA, og det ser nu ud til, at vi skal have noget af efterslæbet indhentet. Renterne er tæt på nul, erhvervsobligationer har allerede toppet, så der er kun aktier tilbage at investere i. Sådan er logikken. Ja, det ender med et brag på et tidspunkt. Men lige nu skal man tilsyneladende være med.

High yield erhvervsobligationer begynder at vise svaghedstegn
De seneste uger er high yield erhvervsobligationer begyndt at vise svaghedstegn. De effektive renter på de erhvervsobligationer, som har tæt på junk bond status er de seneste år faldet så meget, at der ikke er indarbejdet særlig stor risiko for en konkurs eller manglende betalinger. Det ser ud til, at der er ved at indfinde sig en vis ædruelighed på dette marked (i modsætning til på aktiemarkedet). Der har været en stigende tendens på markedet for high yield, både i Europa og i USA. Flere af de danske investeringsforeningsafdelinger baseret på high yield papirer har på det seneste givet negative afkast, samtidig med at eksempelvis realkreditobligationer er fortsat op i kurs. Finanshuset Barclays vurderer, at vendingen i hig yield kan være ”kanariefuglen i kulminen,” som altså indikerer, at investorernes risikotagning igen er på vej ned. De gennemgår i denne grafik, hvordan forholdene har udviklet sig gennem historien, og hvor reduceret risikotagning i high yield ofte har været et forvarsel om, hvad der senere kom til at ske på aktiemarkederne.

C20 indeks kører stærkt frem
I kølvandet på de stærke kursstigninger i Tyskland og USA i denne uge, steg det danske C20 indeks hele 2,3 % i denne uge, og næsten halvdelen af springet kom fredag. Vinderne var igen hovedsageligt de mere defensive og ikke så konjunkturfølsomme papirer, bl.a. Carlsberg og TDC, samt Chr. Hansen. Der var dog også stigninger i nogle af de mere konjunkturfølsomme papirer som Vestas og FLSmidth. For Vestas’ vedkommende har den seneste måneds kurstigning været overraskende stærk. En forklaring er det stærke regnskab for 3. kvartal. En anden forklaring er, at den positive kursudvikling har været et branchefænomen, så konkurrenterne Gamesa, Nordex og Suzlon er stort set parallelt med Vestas. Hvad der er den underliggende drivkraft er indtil videre gætværk, da oliepriserne indtil videre fortsat ligger underdrejet. Samtidig er de udenlandske finanshuse kommet tilbage som store nettokøbere i Vestas, efter at have været store nettosælgere gennem en længere periode. For FLSmidths vedkommende ser vi ikke en varig vending i aktiekursen, før priserne på metalråvarer (CRB Metal indeks) og kobber for alvor vender. Og det er ikke sket endnu, selvom der er indikationer på en vis stabilisering.

[postviewcount]

Jobannoncer

Udløber snart
Finance Controller – få sparringspartnere fra hele Europa (fuldtid)
Region Syddanmark

Mere fra ØU Formue

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.

Påskegave

Få to GRATIS analyser af Novo Nordisk & Zealand Pharma 

FÅ VORES STORE NYTÅRSUDGAVE AF FORMUE

Her er de 10 bedste aktier i 2022

Tilbuddet udløber om:
dage
timer
min.
sek.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter og realkreditrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Direkte adgang til realkreditinstitutternes renteprognoser:

Nykredit

Realkredit Danmark

Nordea

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank