Annonce

Log ud Log ind
Log ud Log ind
Formue

Langers Skarpe. Deltag på aktiemarkedet: Bliv rig og skør

Morten W. Langer

mandag 23. september 2019 kl. 9:57

Deltag på aktiemarkedet: Bliv rig og skør. Ugen på finansmarkederne var præget af rentemøder i både den europæiske og amerikanske centralbank. Begge steder leverede centralbankcheferne det forventede, men hverken mere eller mindre. Faktisk var der en vis skuffelse at spore i markedsreaktionen, idet aktierne efterfølgende er sivet, og obligationsrenterne igen begyndt at vende nedad.

Når der ikke har været en kraftig negativ reaktion, er det fordi den amerikanske centralbankchef er parat til at skrue op for stimulanserne, hvis de makroøkonomiske data forværres markant. Og i Europa virker det som om, at ECB-chef Draghi nærmest har erkendt, at han ikke kan gøre meget mere, og at det nu er op til politikerne at stimulere økonomien med finanspolitiske lempelser.

Når de europæiske aktier holder stand lige nu, er det især fordi de ofte nogenlunde følger samme retning som amerikanske aktier, justeret for valutakursændringer. Og amerikanske hard data for økonomien har på det seneste faktisk vist styrketegn, så der igen er opstået tvivl om, hvorvidt USA’s økonomi er på vej mod recession. Eksempelvis viser Atlanta FEDs BNP indikator en vækst på knap to procent i tredje kvartal, og Citigroups Economic Surprise indeks har den seneste måned vist overraskende stor styrke.

Vores fornemmelse er, at markederne præges af en sivende tendens, som vil fortsætte, hvis der ikke kommer positivt nyt fra den ene eller den anden side. Aktiemarkederne vil fortsat blive understøttet af, at obligationer på grund af udbredte minusrenter ikke er et attraktivt alternativ, og at investorerne derfor er villige til at betale en stigende risikopræmie for aktier.

Men at være med som investor på aktiemarkedet i disse måneder kræver en nærmest skizofren mentaltilstand: Ja, man kan blive rig ved at deltage, men man kan også blive skør, fordi markederne er ekstremt uforudsigelige, og man føler, at der hele tiden tikker en bombe lige under overfladen.

Ugens overraskende vindere: NKT, Sydbank og NNIT. Underliggende fortsætter rotationen over mod cykliske aktier, der også er blevet til valueaktier på grund af store kursfald i 2019. Meldinger om nye ordrer og mulige nye ordrer gav NKT er gevaldigt løft i denne uge på 17 procent. Avisforlydender om samtaler mellem Sydbank og Spar Nord om fusion løftede Sydbank-aktien 12 procent, hvilket er helt uforståeligt, da opgøret i bankens bestyrelse jo netop handler om, at CEO Karen Frøsig og et flertal i bestyrelsen (på grund af de medarbejdervalgte) angiveligt har afvist formandens forslag om en sammenlægning.

Vi har meget svært ved at se, at der kommer noget ud af den historie, andet end at det øger presset på Frøsig om at gennemføre store omstruktureringer og besparelser. Og rigtigt, det kan godt løfte aktien, men det ved vi ikke endnu. Også Spar Nord gik frem på rygterne om en mulig sammenlægning med Sydbank. Men også den kursstigning var efter vores vurdering baseret på et tyndt grundlag, så vi forventer, at begge bankaktier vil rette sig nedad de kommende uger. Også Novo Nordisk og ChemoMetec gik solidt frem i ugen efter selskabsspecifikke positive nyheder.

Grundlæggende er billedet for de danske aktier dog noget mat, og det danske large cap indeks endte da også ugen uændret. Blandt ugens tabere var Danske Bank, der korrigerede tilbage efter de seneste ugers markante stigninger og efter nye fald i obligationsrenterne. Også Bang & Olufsen dykkede syv procent i denne uge, og aktien er nu nede 53 procent i år. Det har været ventet, at selskabet ville lancere en stribe nye produkter til salg i den vigtige julehandel, men indtil videre er det kun blevet til lanceringen af en soundbar, der kommer i handel dette efterår. Hvis B&O skal have andre nye produkter med i julehandlen, begynder det for alvor at haste nu.

Pandora faldt seks procent, og vi vurderer fortsat, at aktien på den mellemlange bane er en oplagt shortaktie. Ledelsen har tidligere varslet en ny strategi for butiksnettet, og vi frygter, at der bliver behov for at lukke rigtig mange salgssteder, hvis ikke ledelsen får lukket blødningen med faldende like-for-like salg (gennemsnitligt butikssalg), som har accelereret siden midten af 2017.

Blandt ugens tabere var også First North-selskabet NP Investor, som kom med den anden nedjustering i år. I en analyse skriver vi blandt andet: ”Det overraskende er, at der slet ikke sættes forventninger på nedjusteringen, hvilket er bekymrende, da det kan indikere, at ledelsen slet ikke har føling med, hvor det lander. Antages det, at 2. halvår slutter på niveau med første halvår, vil der ved årsskiftet være ti mio. kr. tilbage i kassen. Det giver alt andet lige rum til endnu et år med større driftsunderskud. Men hvis selskabet ikke næste år formår at skabe øgede indtægter, ser det vanskeligt ud. Der er næppe opbakning til flere kapitalforhø-jelser fra eksterne aktionærer.”

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev
ØU Dagens Nyheder Middag - Investering

Vær et skridt foran. Få de vigtigste analyser af danske aktier og aktiemarkedet
Udkommer hver dag kl. 12.

Jeg giver samtykke til, at I sender mig mails med de seneste historier fra Økonomisk Ugebrev. Lejlighedsvis må I gerne sende mig gode tilbud og information om events. Samtidig accepterer jeg ØU’s Privatlivspolitik.

Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.

[postviewcount]

Jobannoncer

No data was found

Mere fra ØU Formue

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.

Påskegave

Få to GRATIS analyser af Novo Nordisk & Zealand Pharma 

*Tilbuddet gælder ikke, hvis man har været abonnent indenfor de seneste 6 måneder

FÅ VORES STORE NYTÅRSUDGAVE AF FORMUE

Her er de 10 bedste aktier i 2022

Tilbuddet udløber om:
dage
timer
min.
sek.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter og realkreditrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Direkte adgang til realkreditinstitutternes renteprognoser:

Nykredit

Realkredit Danmark

Nordea

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank