En grim fredag på aktiemarkederne: Aktiemarkederne har i denne uge været en brat opvågning fra mere end en måneds tornerosesøvn. Hvor realistisk er det, at der kommer en negativ korrektion på næsten 10 % på grund af stigende nervøsitet og faldende risikovillighed, hvorefter det hele lige pludselig er glemt, og aktiemarkederne stiger lodret til nye rekorder? Det er klart, at der i de markant faldende oliepriser både ligger positive og negative effekter. Vi har på det seneste lagt mest vægt på de positive effekter: faldende oliepriser giver forbrugerne øget købekraft, og forstærket privatforbrug kan genstarte økonomien. Men det fjerner ikke alle de andre underliggende risici på den korte bane, og de ser nu ud til at blive indarbejdet i aktiemarkedet. Det toneangivende tyske aktiemarked, er på godt en uge blevet sat hele 7 % ned, med et stort kursfald fredag. Fredag aften på det amerikanske aktiemarked lukkede næsten i et styrtdyk, og den amerikanske S&P Future faldt over 1 % på én time. Vigtigst er det imidlertid, at der samtidig faldt et meget vigtigt støttemærke omkring 2015 for S&P Futuren, som svarer til toppen af aktiemarkedet tilbage den 19. september. Dette brud vil blive opfattet markedspsykologisk meget negativt, fordi vi nu er tilbage i gammelkendt territorium.
Skal vi løbe væk i panik? Nej, det er for tidligt at løbe væk i panik. De seneste ugers kursfald på aktiemarkederne har i høj grad været drevet af udvalgte brancher, nemlig energi- og råvarerelaterede brancher. Kursfald inden for disse brancher har trukket en stor andel af det generelle kursfald nedad. De fleste andre brancher klaret sig fortsat fornuftigt. Da det amerikanske aktiemarked som regel styrer retningen på det europæiske –og danske aktiemarked, har vi kigget nærmere på de forskellige amerikanske brancher: Vigtigt er det eksempelvis, at det meget konjunkturfølsomme halvlederindeks sox.x fortsat holder sig over både 50 og 200 dages glidende gennemsnit. Det samme gør bankaktieindeks bkx.x og endnu vigtigere er, at Small- og Midcap indeks Russell 2000 også holder sig over de glidende indeks. Under den seneste større nedtur var det netop de mindre aktier, som først begyndte at falde tilbage, hvorefter de større aktier fulgte senere.
Det betyder dog ikke at vi ikke skal være på vagt: Når det på det seneste har været vores holdning, at risikoen for en nedtur på aktiemarkederne er stigende, er det fordi en række forhold udvikler sig negativt: Oliepriserne fortsætter med at falde kraftigt, og det giver på den korte bane et øget finansielt stress i de energirelaterede industrier, herunder i den finansielle sektor. I Europa bevæger den europæiske inflationsswap sig fortsat hurtigt nedad, hvilket afspejler en markant øget risiko for deflation. Det afspejler også en vigende tro på, at den europæiske centralbank kan sparke gang i inflationen igen ved at starte seddelpressen, som det har været udmeldt vil ske. Modsat trækker, at de faldende oliepriser vil virke som en global skattelettelse for forbrugerne, som dermed får øget købskraft – hvilket alt andet lige vil øge det private forbrug. Samtidig vil det reducere mange virksomheders omkostninger til energi, hvilket alt andet lige vil øge deres lønsomhed.
Størst risiko er faldende overskud i de børsnoterede selskaber: Størst risiko for aktiemarkederne på den lidt længere bane er, at afmatning i den globale vækst faktisk vil trække virksomhedernes overskud ned. Det vil analytikere og professionelle investorer reagere prompte på, ved at nedjustere deres overskudsestimater. Eneste modsvar på dette vil være, at de samtidig er villige til at betale stadig højere multiple (aktiepris pr. overskudskrone) for aktierne, og det har været tilfældet de seneste år. Men det er også klart, at risikovilligheden har en grænse. Analysefirmaet Factset har senest opgjort, at analytikerne nu venter en fremgang i S&P 500 selskabernes EPS Overskud (overskud pr. aktie) på i gennemsnit 3 %, mens forventningen var 8,4 % den 30. september. 84 selskaber har selv nedjusteret deres forventninger til 4. kvartal, og det er højere end gennemsnittet på 65 selskaber. De fleste selskaber med nedjusteringer er dog inden for energisektoren. Indtil videre peger det altså ikke i retning af en generel negativ udvikling i selskabernes overskud i forhold til tidligere forventninger.
