Annonce

Log ud Log ind
Log ud Log ind
Formue

Langers Skarpe Aktietips

Økonomisk ugebrev

mandag 19. januar 2015 kl. 8:17

Møde om QE i den europæiske centralbank (ECB) på torsdag: ECB forventes på torsdag efter årets første møde at udmelde en eller anden form for pengepolitisk stimulansprogram (QE), som vil bestå af massive opkøb af europæiske statsobligationer og måske erhvervsobligationer. Begivenheden afventes med meget stor spænding på finansmarkederne, og i den forgangne uge fik de meget store forventninger aktiemarkederne til at udvikle sig langt mere positivt end det amerikanske aktiemarked. Det sker meget sjældent, idet det amerikanske aktiemarked historisk næsten altid er styrende for retningen på de vestlige aktiemarkeder. Vi var vidne til den meget sjældne situation, at det amerikanske aktiemarked er faldet over de seneste uger, mens det europæiske, og især det tyske aktiemarked, er steget. Torsdagens udmelding fra ECB bliver derfor meget spændende: Ved den mindste skuffelse omkring styrken i QE-kanonen vil aktierne blive sat betydeligt tilbage, ikke mindst fordi der allerede er indbygget store forventninger i de aktuelle aktiekurser.

Det afgørende bliver om tyske DAX kan holde sig i det nye rekordniveau: Tyske DAX skal holde sig over 10.000 for at der er grundlag for at tro på et nyt europæisk aktierally. Som oplægget er lige nu, efter fredagens massive kursstigning i den tyske DAX Future med +2,7 % til 10.280 er der skabt en perfekt platform for yderligere kursstigninger de kommende uger, og ikke mindst i de danske aktier mandag morgen. Den positive udvikling understøttes af, at de amerikanske aktier fredag aften også viste de første positive takter i flere uger. S&P future står dog lige foran en vanskelig modstand i 2.020 niveau, og den skal brydes for at understøtte et europæisk aktierally. Ja, situationen er grundlæggende ret kompliceret. Men det vigtige pejlemærke at holde øje med, er om DAX holder sig over 10.000-niveau.

Der er andre vigtige drivkræfter bag europæiske aktier: Der er mange gode grunde til, at der bør ske afkobling mellem amerikanske og europæiske aktier. For det første ser europæisk økonomi nu ud til at vise ganske svag fremgang efter et meget svagt halvår med nulvækst, samtidig med at USA’s økonomi efter en meget stærk periode ser ud til at bremse hårdt op. For det andet har den markante svækkelse af euro overfor USD styrket europæiske virksomheders konkurrenceevne overfor USD-kunder i USA og Asien. Det burde begynde at sætte sig i virksomhedernes afsætning meget snart. For det tredje vil den forventede QE fra den europæiske centralbank betyde ny pengeudpumpning, der vil løfte aktiekurser endnu mere. Og selvom det vil være skabt af et usundt planøkonomisk indgreb, som næppe vil have mange positive effekter på realøkonomien, så er det helt sikkert godt for aktiemarkederne.

Bankaktier vil blive trukket med op, men…: Som det fremgår af analysen på side 8 står de danske banker med store udlån til landbruget overfor nye store kæmpetab. Krisen i landbruget, sammen med Finanstilsynets indskærpelse af hensættelsesreglerne for landbrug, vil betyde, at bankerne tvinges til at skære hårdt og måske tage nogle udlånstab, som de ellers vil være tilbageholdende med. Vi ser de danske banker, som har større udlånseksponering mod landbruget, i risikozonen for nye store udlånstab. Eksempler på at det sandsynligvis er på vej, er de nedjusteringer, der allerede er kommet fra Spar Nord og fra Lollands Bank. Banker, uden den store udlånseksponering mod landbrug, burde være klædt godt på til at kunne blive trukket frem de kommende måneder. Vores bedste bud er Danske Bank.

Men det hele kan stadig gå galt: Selvom vi de seneste uger har ændret vores syn på mulighederne på aktiemarkedet, ligger der fortsat underliggende enorme risici forude makroøkonomisk og geopolitisk. Kan den europæiske centralbanks QE gøre nogen som helst forskel på realøkonomien, når markedsrenterne allerede er historisk lave? Vil opbremsningen i USA’s økonomi trække europæisk økonomi med ned, idet der plejer at være afledte effekter fra USA på Europa? Bliver den græske statsgældskrise inddæmmet af den kommende QE, og er det hensigtsmæssigt, at Grækenlands problemer måske løses af den europæiske centralbank? Hvordan udvikler krisen med Rusland sig? Hvilken betydning får det, at der nu er deflation på vej i Europa? Vil de finansielle markeder fortsat have tillid til centralbankerne, og de enorme pengepolitiske eksperimenter, som indtil videre har haft moderat succes? Som vi ser det, er det ekstremt vigtigt at holde øje med, hvad aktiemarkederne selv fortæller os. Udviklingen på aktiemarkedet er udtryk for en slags kollektiv bevidsthed, som afspejler, hvad der ligger forude, og hvad de finansielle aktører lægger mest vægt på. Lige nu er der lagt op til fest, men hvor længe?

[postviewcount]

Jobannoncer

Udløber snart
Finance Controller – få sparringspartnere fra hele Europa (fuldtid)
Region Syddanmark

Mere fra ØU Formue

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.

Påskegave

Få to GRATIS analyser af Novo Nordisk & Zealand Pharma 

FÅ VORES STORE NYTÅRSUDGAVE AF FORMUE

Her er de 10 bedste aktier i 2022

Tilbuddet udløber om:
dage
timer
min.
sek.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter og realkreditrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Direkte adgang til realkreditinstitutternes renteprognoser:

Nykredit

Realkredit Danmark

Nordea

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank