Annonce

Log ud Log ind
Log ud Log ind
Formue

Langers Skarpe Aktietips

Økonomisk ugebrev

onsdag 25. marts 2015 kl. 8:16

Aktieboblen vokser sig større og større, med en lille reservation: Vores holdning er fortsat, at man blot skal lukke øjnene og køre med frem på aktiemar- kederne. Og så skal man alligevel nok holde det ene øje en lille smule på klem: De fundamentale forhold forværres, og afstanden til de overoptimistiske aktie- markeder bliver større og større. Men så længe den europæiske centralbanks kunstige stimulanser træk- ker aktierne frem, er det jo bare med at køre med op. For den enkelte aktieinvestor må det være ok at tjene penge på det storrisikable pengepolitiske eksperi- ment, ligesom alle andre, og også selvom det i sidste ende sikkert ender meget, meget galt. Når vi nævner den ”lille reservation” i overskriften, er det fordi det styrende tyske DAX indeks på det seneste har vist en lille smule svaghed. Det tyske indeks ligger fortsat i den entydige stigende trendkanal, som kan ses her. Grafikken viser også, at det tyske aktieindeks fortsat ligger et stykke under den tidligere top. Og der ser ud til at være en vis tøven med at køre op til den gamle top igen. Vi kan først sige, at optrenden for alvor er genskabt, når tyske DAX er kørt op over den tidligere top. Og det bliver måske ikke så let. Så de næste uger bliver meget, meget spændende, og derfor også helt afgørende for den langsigtede retning herfra.

Amerikansk centralbanks udmelding kan blive en Game Changer: På papiret skulle de faldende olie- priser og den svækkede euro i forhold til USD give europæisk erhvervsliv en stor konkurrencefordel, som kunne være med til at trække europæisk økonomi frem. Det har mange professionelle prognosemagere i høj grad lænet sig op af. Selvom der ikke er tale om en strukturel forbedring af virksomhedernes konkur- renceevne, er det i hvert fald på den korte bane en fordel. Spørgsmålet er så, om eventuelle kortsigtede ændringer giver den store adfærdsmæssige foran- dring. Under alle omstændigheder kan den amerikan- ske centralbanks rentemelding i den forgangne uge ændre hele billedet: Styrkelsen af USD på grund af en forhøjet amerikansk centralbankrente kan meget vel vende på en tallerken herfra, fordi mindre og mindre peger i retning af en renteforhøjelse lige foreløbig. Forklaringen er en opbremsning i USA’s økonomi, som selve den amerikanske centralbank erkender. Vi har allerede set en tendens til, at EUR/USD nu vender – fra en bund omkring 1,04 til fredagens lukkekurs i

1,08. Vores bud er, at euroen styrkes herfra, og det vil igen svække europæiske virksomheders konkur- renceevne. Hvis investorerne overhovedet kigger på fundamentale forhold, vil det være med til at presse europæiske aktier,

Banker presses af landbrug, minusrenter og flad dansk økonomi: Over de seneste tre måneder er nogle af bundskraberne de bankaktier, hvor banken er meget eksponeret mod landbrug. Selvom priserne på mælk og svin ser ud til at have stabiliseret sig, kan der ligge flere tab i disse banker. Vi har over en pe- riode været positive i forhold til bankaktier (hvor der ikke var landbrugseksponering). Men vi vender nu til en neutral position i forhold til bankerne. Vi ser flere forhold, som vil presse bankernes indtjening: For det første sektorens enorme likviditetsoverskud, hvoraf meget er placeret i Nationalbanken til minusrente. For det andet ser vi nu igen en opbremsning i dansk økonomi, som betyder fortsat lav låneefterspørgsel. For de store banker vil den igangværende konverte- ringsbølge give et solidt indtjeningsbidrag i 1. kvartal. Til gengæld lurer risikoen for et græsk kollaps stadig i baggrunden, og det kan ramme alle europæiske storbanker negativt.

Det begynder at ligne en Biotekboble: De fleste biotek-aktier har givet et rigtigt godt afkast i år. For flere af dem er det helt konkrete historier, som har løftet dem noget af vejen frem, bl.a. Zealand Pharma og Bavarian. Men der har også været en meget stærk underliggende købelyst blandt biotekinvestorer, som har ramt helt bredt blandt biotekaktierne. Se eksempelvis den seneste uges stigninger, hvor fire af de seks mest stigende aktier ligger indenfor bio- tech og medico. Største stigninger var der i Zealand Pharma, Bavarian, Veloxis og Ambu, sidstnævnte som en outsider. Bloomberg har også senest påpeget, at biotekaktierne over de seneste år er steget helt for- rygende. Og meget mere end Nasdaq-aktierne i gen- nemsnit. Det er bl.a. udtryk for investorernes markant stigende risikovillighed med de ekstremt lave renter, og endda den amerikanske centralbank har advaret om, at visse aktietyper er værdisat alt for højt. Men kig blot på den amerikanske Biotek ETF. Ja, det lig- ner noget, som på ingen måde er langtidsholdbart.

[postviewcount]

Jobannoncer

Udløber snart
Finance Controller – få sparringspartnere fra hele Europa (fuldtid)
Region Syddanmark

Mere fra ØU Formue

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.

Påskegave

Få to GRATIS analyser af Novo Nordisk & Zealand Pharma 

FÅ VORES STORE NYTÅRSUDGAVE AF FORMUE

Her er de 10 bedste aktier i 2022

Tilbuddet udløber om:
dage
timer
min.
sek.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter og realkreditrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Direkte adgang til realkreditinstitutternes renteprognoser:

Nykredit

Realkredit Danmark

Nordea

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank