Centralbankstimulanser i Europa og USA fortsætter på grund af ny økonomisk svaghed: Overordnet set sker der nu en synkron opbremsning i alle tre regionale økonomier, nemlig i Kina, USA og Europa. En stribe økonomisk indikatorer viser opbremsning i væksten i den toneangivende europæiske økonomi, Tyskland. Blandt andet ZEW indikatoren, PMI fra Markit og IFO indeks. BNP data for Tyskland for 1. kvartal viste dog et solidt privatforbrug, men halvdelen af væksten blev trukket af stigende offentlige udgifter. Frygten er nu, at en negativ afsmitning fra Kina og USA rammer europæisk økonomi, hvorved vi igen kan stå i et scenarie med mulig recession senere på året. Citigroups Economic Surprise indeks taler sit eget tydelige sprog: analytikernes forventninger bli- ver gang på gang skuffet.
Opbremsningen i international økonomi kommer samtidig med, at nye data viser, at det hjemlige detailhandelssalg nu ligger lidt lavere end for seks måneder siden. Opsvinget i dansk økonomi, som Nationalbanken og regeringen flere gange har udråbt, eksisterer simpelthen ikke. Seneste data for dansk industriproduktion overraskede positivt, men det var efter nogle meget matte måneder. Og vi forventer, at april-tallene igen vil vise flad vækst i industripro- duktionen og måske endda minusvækst, fordi der var statistiske skævheder i marts-tallene. Generelt faldt EU-landenes industriproduktion i marts, med Danmark i en unik særklasse. Forklaringen om, at de gunstige danske data skulle skyldes en svag dollar holder simpelthen ikke. Effekten var ikke til at aflæse i andre EU-landes industriproduktion.
Aktiemarkederne har lært at elske centralbankernes planøkonomiske pengeudpumpning: I den nye verden er det blevet sådan, at aktiemarkederne elsker svage økonomiske nøgletal. For så ved vi, at centralbankerne vil fortsætte med deres stimulanser, og det vil pumpe aktierne endnu længere op, selvom der ikke er fundamentale begrundelser for det. Indtil videre ser de massive QE-stimulanser kun ud til at have én effekt: Finansielle aktiver pumpes op, til gavn for dem, der har råd til at investere. Effekten på realøkonomien er stort set ikke synlig. Så den næste store begivenhed kan blive, at aktieboblen punkterer med et finanskrak af historiske dimensioner. Finanseksperter er ikke så meget i tvivl om, at dette krav kommer. Spørgsmålet er mere, hvornår – og hvad der konkret vil udløse den. Og her er flere gode bud, som vi gennemgår i den kommende udgave af AktieUgebrevet og Økonomisk Ugebrev. På den helt korte bane er der dog grund til at tro på yderligere stigninger på aktiemarkederne.
De særlige C20 historier går solidt frem: Ugens vinder blandt de store aktier er særlige aktiehistorier. ISS aflagde et regnskab, der var klart bedre end forventet, og efterveerne efter et godt FLSmidth-regnskab gav også gevinst i denne uge. En fortsat solid ordreindgang i Vestas var også med til at løfte aktien mod nye rekorder, og fortsætter ordrestrømmen, vil det holder gang i den positive stemning.
Carlsberg løftes videre frem på en fortsat styrkelse af den russiske rubel. Samtidig giver fornyede tilnærmelser mellem USA/EU og Rusland på den diploma- tiske front fornyet håb om en snarlig normalisering. Store dele af europæiske fødevareindustri presser hårdt på i forhold til politikerne, om at den igangvæ- rende boycot afvikles ved den fastsatte tidsfrist til juli. Positive nyheder herfra vil kunne løfte både Carlsberg og Rockwool. Russisk økonomi har under den vesteuropæiske handelsboycot faktisk klaret sig ganske godt. Men de seneste data fra Markit PMI viser, at vigende ordreindgang nu for alvor rammer russisk erhvervsliv. Så mens valutaen måske styrkes, kan der være andre problemer, som trækker ned i Carlsbergs russiske afsætning.
