Kommer aktiemarkederne højere op? Måske en lille smule. Efter de meget kraftige kursfald på de internationale aktiemarkeder, har der været en solid positiv korrektion. Men de seneste dage har den positive korrektion tabt pusten. Et helt centralt pejlemærke er, at det toneangivende amerikanske S&P 500 indeks bryder op gennem 2.000-mærket. Men de seneste dage har markedet kredset lige under det psykologisk vigtige pejlemærke, og det ser ud til at sælgersiden og købersiden er nogenlunde lige stærke på dette niveau. Sker det, er der åbnet for yderligere 2-3 % stigning. Men det anser vi også for at være best case. Efter den dramatiske nedtur, hvor de internationale aktiemarkeder på en enkelt formiddag var 7 % nede, for at slutte med det halve i fald, er der dukket billeder op på nethinden fra aktiekrakket efter Lehman Brothers krak. Det siger noget om den ekstreme nervøsitet i markedet, og at alt slet ikke er ok. Ubalancerne fortsætter med at hobe sig op. Vi mener, at yderligere kursstigninger skal anvendes til at reducere aktieeksponeringen ved at sælge dele af aktiebeholdningen. På 2-3 måneders sigt ser vi yderligere markante kursfald.
Ja, advarselssignalerne vælter fortsat ind: Både stemningsindikatorer og ledende makroøkonomiske indikatorer blinker fortsat ildevarslende. I flæng skal vi blot nævne, at den amerikanske tænketank Conference Boards ledende indikator nu for første gang i mange måneder begynder at vende nedad. Den anerkendte ledende indikator fra ECRI i USA har de seneste uger tippet ned i rødt territorium, hvilket indikerer opbremsning i amerikansk økonomi. Atlanta FED ser i 3. kvartal en BNP vækst på kun 1,5 %. Analytikerne forventer i 3. kvartal fald i de amerikanske selskabers overskudsvækst. Det samme er i øvrigt tilfældet for de europæiske Stoxx 600 selskaber, efter solid fremgang i 2. kvartal. Faldende råvare og oliepriser har nu fået deflationsspøgelset til at poppe op igen, viser udviklingen i den europæiske inflationsswap. Den europæiske centralbanks obligationsopkøb kan vise sig at være nyttesløse. Containerfragtraterne er faldet til historiske lavpunkter, på grund af faldende global samhandel. Der sker for tiden en enorm værdidestruktion i råvarerelaterede – og olierelaterede industrier. Så hvis nogen synes, at det går godt i den globale økonomi, så må det være fordi de har nogle gode skyklapper på.
Udlandet fortsætter med at nettosælge danske aktier: Det kan godt være, at de danske bankøkonomer synes at det er spekulanter, andre panikramte aktieinvestorer og tynd sommerhandel, som har drevet aktiemarkederne ned. Men de må så alle sammen sidde i de store internationale finanshuse, som Goldman Sachs, Deutsche Bank, Bank of America osv, for det er dem der sælger ud af danske aktier og presser det danske aktieindeks. De udenlandske investorer har holdt udsalg af danske aktier over de seneste måneder, og det kulminerede med udsalg på 1,2 mia. kr. i danske aktier i tirsdags, hvor det generelle aktiemarked steg ganske markant. Vi behøver vel ikke at sige, at de store udenlandske finanshuse forvalter investeringskapital for tusindevis af milliarder for store udenlandske pensionskasser, og at pengene styres af analytikere og porteføljeforvaltere med millionlønninger. Nettokøbere var især Danske Bank og Nordea, som typisk håndterer privat kundehandel og så har danske pensionskasser også benyttet lejligheden til at supplere op med billigere aktier.
Problematisk mikrofonholderi om nedtur på aktiemarkederne: Langt hovedparten af landets medier har udviklet en praksis, hvor de spørger de samme 3-4 bankøkonomer og aktiestrateger om, hvad der sker på de finansielle markeder. Hovedbudskabet fra næsten alle har været, at der er tale om en overreaktion og at aktiemarkederne snart vil komme tilbage. Det er muligt, at de får ret. Men det er bestemt også muligt, at de ikke får ret. Problemet er, at bankøkonomernes budskaber videreformidles baseret på rent mikrofonholderi og fuldstændig ukritisk, uden modspørgsmål. Eksempelvis: Kan der ikke være dybere årsager til, at der denne gang er tale om det største og hurtigste kursfald i flere år på det generelle aktiemarked? Kan der være sammenhæng mellem historisk lave råvarepriser og energipriser, fire års vedvarende aktieoptur og udsigt til en amerikansk renteforhøjelse, og at de professionelle investorer nu sælger ud? Hvorfor har de udenlandske investorer nettotilbagesolgt danske aktier for næsten to mia. kr. de seneste uger? Måske har de udenlandske finanshuse ikke forstået de danske bankaktiestrategers overfladiske budskab? Ellers også er der måske en grund til, at man skal passe på og tage højde for en langsigtet aktienedtur.
