Annonce

Log ud Log ind
Log ud Log ind
Formue

Langers Skarpe Aktietips: Eksplosion i obligationsrenter

Økonomisk ugebrev

lørdag 19. november 2016 kl. 13:35

Eksplosion i obligationsrenter ændrer risikobillede

For en uge siden var vi på denne plads relativt positive overfor fortsatte stigninger på aktiemarkederne, i kølvandet på Trumps udmeldinger om skattelettelser og øgede infrastrukturinvesteringer, som i sig selv vil øge den globale vækst. Finansmarkederne har den seneste uge ændret fokus på konsekvenserne, og det er desværre til det stærkt negative. Som det fremgår af denne grafik er den 10 årige amerikanske statsobligationsrente tordnet i vejret, så den nu er steget 30 procent på få uger, til næsten 2,4 procent. Ifølge Bloomberg har de seneste to ugers kursfald på obligationsmarkedet været det kraftigste i 25 år. Fortsætter denne stigning i obligationsrenten kan det meget vel smadre det spirende globale opsving. Og hvad værre er kan det genstarte den sydeuropæiske statsgældskrise, fordi rentebetalingerne bliver mangedoblet på grund af de stigende renter.

Hvad er drivkræfter bag de stigende renter, og vil stigningen fortsætte?

Der er faktisk flere stærke drivkræfter bag den seneste tids stigende obligationsrenter, og alt tyder på, at denne udvikling vil fortsætte og måske forstærkes. For det første er udsigten til meget store og stigende amerikanske offentlige underskud negativt for obligationsrenterne. Udbuddet af obligationer vil stige markant, og det vil i sig selv presse kurserne. For det andet venter markederne stigende inflation i kølvandet på Trumps initiativer, og også det vil løfte renterne. For det tredje er der klare tegn på, at udenlandske gigantinvestorer med beholdningerne af amerikanske statsobligationer nu sælger ud i et hæsblæsende tempo. Også det presser kurserne. Endelig – og det mest bekymrende – er dog et kritisk fald i likviditeten på det globale obligationsmarked. Mangel på likviditet (og købere, hvis det går hurtigt nedad) kan give en selvforstærkende nedtur, hvilket gør de finansielle markeder mere sårbare overfor en sammensmeltning – med massive rentestigninger til følge. Læs også denne gennemgang af problemets omfang.

Aktiemarkeder ignorerer indtil videre oplægget til storm, men hvor længe?

Indtil videre har aktiemarkederne ikke rigtig taget notits af, hvad der sker på obligationsmarkedet, selvom alle de finansielle markeder hænger sammen som ærtehalm. Efter Trumps valgsejr fik dele af aktiemarkedet et gevaldigt skub fremad, men den seneste uge har stemningen været mere behersket. Vi frygter, at det er stilhed før stormen. Men det er afgørende, hvad der sker på rentemarkedet, idet vi ikke kan udelukke at obligationsrenterne de næste uger falder til ro eller endda dykker igen. Det vil give mere ro på. Men fortsætter renterne op, så vil det være rettidig omhu at skrue stille og roligt ned for aktierisikoen.

Europa står foran en spændende – og urolig – tid

Særligt for europæiske aktier er der endnu flere risikomomenter. Som bekendt er der politiske valg i flere store EU lande næste år, og usikkerhed om det politiske udkomme kan allerede nu begynde at påvirke markederne. I Italien står det Euro skeptiske parti nu til at vinde, og Le Pen står også rimeligt stærkt i Frankrig. Denne politiske usikkerhed vil helt sikkert udfordre hele EU systemet. Hertil kommer risikoen for en ny accelererende sydeuropæisk statsgældskrise, hvor der kun er to varige veje frem: En total integreret politisk union, eller opsplitning af EU i to, hvor de sydeuropæiske lande stepper ud i en overgangsperiode, indtil de får styr på deres interne økonomi.

Danske aktier i stærk aktieuge

Med en samlet stigning på knap to procent præsterede de danske large cap aktier rigtig flot den forgangne uge. Ugens vinder blev Rockwool, der fremlagde et regnskab, som var bedre end ventet, og der gives anerkendelse for, at den nye topchefs strategi ser ud til at virke efter hensigten. Næststørste kursstigning kom fra DSV, som vi har i AktieUgebrevets Pensionsportefølje. Vi ser aktien i fortsat fremgang efter vækstudsigterne for europæisk økonomi er bedre. Hertil kommer en voldsom opjustering af kursmå-let fra et amerikansk finanshus. Andre aktier i solid fremgang var Chr. Hansen, NKT og SimCorp.

Nets fortsætter nedturen, men udlandet køber op

Nets aktie blev ugens taber med et kursfald på næsten seks procent. Med fredagens lukkekurs på 125 har aktien tabt 25 kurspoint, svarende til 16 procent siden emissionen. Vi kan kun gentage, at historien om at det altid er en god idé at deltage i ny emissioner for alvor er grundskudt, og at det fremadrettet vil svække tilliden til det danske børsmarked. På baggrund af de seneste børsemissioner vil Økonomisk Ugebrev udarbejde en rating over kapitalfonde og børshuse med deres track record i ny emissioner, som en karakterbog over deres historiske performance – og deres evne til at agere professionelt, også i forhold til de investorer, som skal købe aktierne.

[postviewcount]

Relaterede nyheder

Jobannoncer

Udløber snart
Finance Controller – få sparringspartnere fra hele Europa (fuldtid)
Region Syddanmark

Mere fra ØU Formue

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.

Påskegave

Få to GRATIS analyser af Novo Nordisk & Zealand Pharma 

FÅ VORES STORE NYTÅRSUDGAVE AF FORMUE

Her er de 10 bedste aktier i 2022

Tilbuddet udløber om:
dage
timer
min.
sek.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter og realkreditrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Direkte adgang til realkreditinstitutternes renteprognoser:

Nykredit

Realkredit Danmark

Nordea

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank