Var det IT-boblen, der sprang?
Amerikanske teknologiaktier anført af de store selskaber som Alphabet (Google), Facebook og Apple er over det seneste år næsten fordoblet i værdi, og de seneste måneder er det i høj grad også de store teknologiaktier, der har trukket det generelle aktieindeks frem. Set i det lys er det bekymrende, at det vigtige halvlederindeks på det amerikanske aktiemarked fredag i løbet af kort tid dykkede seks procent, for at ende ca. 4,5 procent nede for dagen.
Det kan udmærket være, at aktiemarkedet i den kommende uge ryster al usikkerhed og nervøsitet af sig igen, som vi har set efter stort set hver eneste negativ begivenhed de seneste år. Men det kan også godt være, at der nu er prikket et lille hul i ballonen, som de kommende uger får lov til at udvikle sig.
I første omgang var det alene teknologiaktierne, der fik lammetæv. Uanset om det er et kortvarigt lille blip, så afspejler det den ekstreme nervøsitet, der fortsat ligger under overfladen på aktiemarkederne. Aktierne er ekstremt overvurderede, og det har båret præg af et rent pyramidespil det seneste år: Hvornår begynder investorerne for alvor at sige stop til galskaben, hvor aktierne mest er steget, fordi centralbankerne har holdt hånden solidt under aktiemarkederne med næsten gratis likviditet? Under alle omstændigheder hører det ikke til hverdagens begivenheder, at de amerikanske teknologiaktier dykker seks procent på kort tid på én handelsdag. Alle andre sektorer på aktiemarkedet var stort set uberørt, og aktier indenfor farma, olie og banker steg endda.
Med andre ord er det alt for tidligt at råbe ”ragnarok forude”. Men fredagens kraftige kursfald skal helt sikkert opfattes som et kraftigt advarselssignal om, at der ikke hersker ro og idyl på aktiemarkederne. Fredagens kursdyk var således det kraftigste og største kursfald i halvlederindeks på en enkelt dag i flere år.
Men hvad skulle så få boblen til at revne endnu mere?
Næsten alle indsigtsfulde analytikere og økonomer ved godt i dag, at aktivpriserne på de finansielle markeder er hårdt pumpet op af centralbankernes stimulanser gennem efterhånden mange år. Ekstremt lave renter, for den europæiske centralbanks vedkommende negative korte renter, og månedlige obligationsopkøb på 60 mia. euro, som er ved at tømme obligationsmarkedet for papirer, er jo ikke ligefrem en normalsituation, som afspejler en sund økonomisk tilstand. Økonomierne i den vestlige verden er stadig på steroider, og uden dem vil det hele falde sammen som et skrøbeligt korthus.
Det er altså i det lys, man skal se de seneste må-neders mere positive vinde over europæisk økonomi. Hvis centralbankchef Draghi var sikker på, at europæisk økonomi var selvbærende, ville han jo fjerne de gigantiske obligationsopkøb og normalisere de korte renter. Men det ved han godt, at han ikke kan gøre. Så ved det seneste møde i ECB blev der kun lempet minimalt i formuleringerne om den fremtidige pengepolitik. Nu ligger det mindre i kortene end tidligere, at renten vil blive sat yderligere ned. Hurra. Så må det da gå fantastisk.
Problemet er, at centralbanker og myndigheder er rystende nervøse for, hvordan aktiemarkederne vil reagere, når de pengepolitiske stimulanser lempes og måske til sidst fjernes. Det vil netop udløse et finanskrak af dimensioner. Så derfor går centralbankerne på listefødder, hvor de i de månedlige rentemeldinger næsten ikke tør ændre på et komma i forhold til måneden før.
Efter vores vurdering er sandsynligheden for, at centralbankernes verdenshistoriske eksperiment ender meget galt, langt større end at det ender godt. Mest oplagt er løsningen, at de blot fastholder den planøkonomiske styring af finansmarkederne gennem fortsatte stimulanser. Og det er antageligt også det, vi kan se frem til de kommende år. Altså fortsat på steroider, uden en grundlæggende langtidsholdbar behandling af patienten.
Der er ellers faresignaler nok, men centralbankerne styrer jo
De seneste måneder er det makroøkonomiske billede vendt til det mere negative. Mens europæisk økonomi fortsætter ”flot” med en vækst måske helt op mod to procent, er USA’s og Kinas økonomi igen under opbremsning. Det vil selvfølgelig også ramme europæiske økonomi negativt til efteråret. De ti-årige statsobligationsrenter er de seneste måneder faldet til nye lavpunkter, og der er ikke meget, der antyder, at det stopper her.
For USA’s økonomi er Citigroups Economic Surprise indeks stadig på vej ned i hullet, fordi de faktiske økonomiske nøgletal gang på gang skuffer analytikernes forventninger. Indikatoren er faktisk tæt på det laveste siden starten af 2015, og store fald i indikatoren plejer at varsle kursfald forude.
