Annonce

Log ud Log ind
Log ud Log ind
Formue

Langers Skarpe: Kommende Q2-regnskaber bliver knald eller fald

Morten W. Langer

søndag 07. juli 2019 kl. 11:34

Om nogle få uger begynder regnskaberne for 2. kvartal fra de børsnoterede selskaber at tikke ind: Tryg tyvstarter allerede i næste uge (den 10. juli), og Bang & Olufsen kommer med årsregnskab i det skæve regnskabsår. Herefter følger ugen efter (den 18. juli) regnskaber samme dag fra Danske Bank, Nordea og Topdanmark. Dem vender vi tilbage til.

Først skal vi lige se på det overordnede billede: Vi har haft et halvt år, hvor europæisk økonomi har bevæget sig stærkt ned ad bakke. Så på den ene side har vi aktiemarkeder, som er steget og steget – og det amerikanske aktiemarked er aktuelt i en historisk rekord. På den anden side har vi en situation, hvor virksomhedernes overskud kommer under pres. Hvordan markedet vil modtage de svage halvårsregnskaber bliver meget spændende. Men forvent ikke de store positive overraskelser.

For det europæiske Stoxx600 indeks (bestående af de 600 største selskaber, herunder de danske C20 selskaber) venter analytikerne i gennemsnit overskudsvækst på 1,8 procent i forhold til 2. kvartal 2018 (og de venter 1,0 procent overskudsvækst i 3. kvartal). Det interessante er, at analytikerne det seneste år har nedjusteret deres forventninger til halvårsoverskuddene meget markant: Fra 6,6 procent oktober sidste år, til 5,6 i december, til 2,3 procent den første juli, til 1,8 procent i dag. Med andre ord er analytikerne i fuld gang med at indrettet deres estimater på virkelighedens verden. Og det vil sikkert fortsætte.

For de enkelte lande er udsigterne meget blandede: Hvor de danske C20 aktier endte 1. kvartal med et gennemsnitligt overskudsfald på seks procent, forventer analytikerne nu en sølle overskudsfremgang på 0,4 procent i halvårsregnskabet. Men det er bedre end i Sverige med en forventning på minus 1,6 procent. Og i Norge på minus 8,8 procent. Endnu engang medfører de mange danske defensive aktier indenfor farma og medtech en begrænset følsomhed overfor svage konjunkturer.

Vi forventer et meget mudret billede omkring, hvordan de store C25 selskaber vil levere i 2. kvartal: Blandt de store danske selskaber vil flere blive styret af særlige forhold, som ikke har meget at gøre med det generelle marked. For Pandora vil investorerne spejde efter om like-for-like salget (det gennemsnitlige salg i hver forretning) fortsat vil styrtdykke, som det har været tilfældet de seneste år. Markedet vil også have stor fokus på, om A.P. Møller-Mærsk kan præstere strukturelle forbedringer i lønsomheden. For Tryg, der leverer regnskab i næste uge, venter analytikere en positiv historie: Der ses overskudsfremgang per aktie på hele 31 procent, til 2,46 krone per aktie.

En af de helt store halvårsbegivenheder bliver Danske Banks regnskab: Efter et meget turbulent år med hvidvasksager, ledelsesudskiftninger og den seneste gebyrsag kunne man være tilbøjelig til at sige, at man blot skal holde sig væk fra Danske Bank aktien. Og det er der helt sikkert mange, der også gør. Vi ser dog i det kommende halvårsregnskab en stribe positive drivkræfter, som på den korte bane kan løfte aktien.

For det første har vi de seneste måneder haft en historisk konverteringsbølge, hvor danskerne har omlagt lån til 30-årige 1 procent realkreditlån for næsten 60 mia. kr. Det kommer til at skæppe i bankernes og realkreditinstitutternes kasser, fordi det er en ekstremt god forretning at omlægge lånene. Det vil ikke mindst begunstige Danske Bank.

For det andet vokser Danske Bank i disse år stort set kun i Sverige, Norge og Finland, hvor bankerne har det meget bedre end i Danmark. Det skærmer i stigende grad Danske Bank af for det svage danske bankmarked, hvor rentemarginalerne fortsat falder, og det samlede udlån dykker også.

For det tredje har de finansielle markeder været gunstige i 2. kvartal, med markant stigende obligationskurser og aktiemarkeder. Det vil ikke mindst løfte Danske Bank bundlinje, da banken har en meget stor egenbeholdning af værdipapirer.

Ifølge de konsensusestimater, Danske Bank har indsamlet fra analytikere, ses et overskud på ca. én mia. kr. højere i 2. kvartal end i 1. kvartal. Stigningen kommer alene fra ”andre indtægter.” Mens de øvrige hovedposter er stort set uændrede eller lavere i forhold til årets første kvartal. Nettorenteindtægter ses uændrede, og gebyrer og provisioner og handelsindtægter forventes at blive lavere. Vi tror, at disse estimater er for lave, baseret på ovennævnte forklaringer.

Men dette betyder ikke, at Danske Bank nu har lagt alle problemer bag sig. Slet ikke.

Morten W. Langer

MODTAG LYNHURTIGE AKTIETIPS PÅ SMS OG MAIL FRA ØKONOMISK UGEBREVS ERFARNE ANALYTIKERE

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev
ØU Top100 Finansvirksomhed

Få de vigtigste om bank, realkredit, forsikring, pension
Udkommer hver mandag.

Jeg giver samtykke til, at I sender mig mails med de seneste historier fra Økonomisk Ugebrev. Lejlighedsvis må I gerne sende mig gode tilbud og information om events. Samtidig accepterer jeg ØU’s Privatlivspolitik.

Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.

[postviewcount]

Jobannoncer

Udløber snart
Finance Controller – få sparringspartnere fra hele Europa (fuldtid)
Region Syddanmark

Mere fra ØU Formue

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.

Påskegave

Få to GRATIS analyser af Novo Nordisk & Zealand Pharma 

FÅ VORES STORE NYTÅRSUDGAVE AF FORMUE

Her er de 10 bedste aktier i 2022

Tilbuddet udløber om:
dage
timer
min.
sek.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter og realkreditrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Direkte adgang til realkreditinstitutternes renteprognoser:

Nykredit

Realkredit Danmark

Nordea

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank