Vi har indtil for nylig haft en måske naiv tro på de almindelige markedsdynamikker på finansmarkederne. Altså at der kan komme store udsving op og ned på aktiemarkedet, alt efter de makroøkonomiske, geopolitiske og finansielle forhold. Efter udviklingen på de finansielle markeder de seneste måneder, må vi erkende, at centralbankerne har taget kontrollen: Forvent derfor de næste år kun små kortvarige tilbagefald på aktiemarkederne, hvor retningen langsigtet kun vil være op og op.
Vi kan selvfølgelig få mindre korrektioner nedad på op til 4-5 procent. Men som situationen er nu, vil centralbankerne altid komme ind med en understøttende hånd, før tingene kommer ud af kontrol (læs: at der udløses selvforstærkende store kursfald på aktiemarkedet). Derfor skal man tage disse korrektioner helt roligt.
Vi bevæger os altså mod en uhensigtsmæssig planøkonomi, som på den lange bane vil forandre samfundet og give staterne markant øget kontrol. Den seneste måneds begivenheder har vist, at centralbankerne er ekstremt bange for at slippe markedskræfterne løs. De frygter et ødelæggende aktiekrak, og de vil gøre alt for at forhindre det. Derfor har de allerede overtaget styringen.
Efter ti år med minusrenter i Europa er europæisk økonomi alligevel på vej mod en nær-recessions-oplevelse. Med andre ord er ti års behandlinger med kunstige stimulanser og svage forsøg på strukturelle reformer endt i total fiasko. Og der er nu kun én måde at holde liv i patienten. Nemlig fortsatte stimulanser, men i stadig større doser og hyppigheder.
Ubalancerne hober sig op, og det synes stadig mindre sandsynligt, at centralbankerne slipper grebet. Det tør de simpelthen ikke: Velkommen til fremtidens finansmarked med fuld planøkonomisk styring, som vil føre os ind på nye hidtil usete veje. Læs blandt andet synspunkter herom i denne blog, hvor konklusionen er, at centralbankerne vil blive mere og mere magtfulde, og at de sammen med staterne vil tiltage sig betydeligt mere indflydelse på almindelige menneskers hverdag.
Billedet, som beskrevet overfor, har foldet sig ud allerede siden starten af 2019, hvor den amerikanske centralbank vendte på en tallerken fra en politik med renteforhøjelser til en politik med rentesænkninger og nye obligationsopkøb. Man forsøgte her at slippe aktiemarkederne løs, og det var som bekendt ved at udvikle sig meget negativt. Siden er stimulanserne kun blevet udvidet og udvidet, i både USA, Europa, Kina og Japan. Centralbankerne har sat langt mere tryk på seddelpressen, men vi har kun set starten på en ny æra.
De seneste signaler fra centralbankerne peger kun én vej: Der kommer meget mere af det samme. Den amerikanske centralbank har for nylig startet den udmeldte ”ikke-Q4”, hvor obligationsopkøbene igen ekspanderes. Som det fremgår af denne grafik er der for de seneste ni uger en 100 procent sammenhæng mellem centralbankens ugentlige balanceforøgelser og aktiemarkedsudviklingen. Og FED har allerede indikeret i markedet, at man vil forsøge med likviditetshjælp for mange hundrede milliarder at neutralisere den forventede likviditetsstramning, der forventes at ramme de amerikanske storbanker op mod nytår.
Vores bundlinje er, at centralbankerne vil styre aktiemarkederne markant højere op de kommende år. Det vil ske på den måde, at markedsmekanismen vil blive sat ud af spil, hver gang der er optræk til store aktienedture. Ja, vi vil få nogle mindre korrektioner ned på op til ca. fem procent. Men der vil hver gang være gode købsmuligheder, tror vi.
Og hvad så på den helt korte bane? Fra fredag morgen sendte algoritmerne igen aktiemarkedet opad i et kraftigt spring. Det skete efter den store valgsejr i UK til Boris Johnson, som nu får betydeligt bedre manøvremuligheder, og fase 1 handelsaftalen mellem Kina og USA. Overraskende sivede aktiemarkederne hen over dagen, og fredag aften ved lukketid lå de i et lille plus i forhold til morgenstunden.
Vi bemærker dog, at især amerikanske aktier alligevel sluttede i all-time-high, og europæiske aktier brød ud gennem det vandrette interval, som har holdt den tyske DAX future i spændetrøje i et par måneder. Særligt for europæiske aktier tror vi derfor, at der er god sandsynlighed for et aktierally på den korte bane, måske på en 5-7 procent opad.
Vi tror til gengæld også, at der kommer største plusser til de mest cykliske aktier, herunder bankerne, der trækkes op af stigende obligationsrenter. Selvom vi har svært ved at se det, er der markant øget tro på, at recessionsrisici er væsentligt aftagende. Og derfor søger investorerne igen over i cykliske konjunkturfølsomme aktier. Vi forventer derfor ikke, at de store plusser vil ramme de store danske aktier indenfor life science.
Morten W. Langer
Prøv 3 uger gratis og uforpligtende på Økonomisk Ugebrev Formue og modtag handelsbeskeder
