Annonce

Log ud Log ind
Log ud Log ind
Formue

Langers: Verden er af lave, men hvis vi skal være lidt konstruktive

Morten W. Langer

lørdag 28. september 2019 kl. 11:24

Aktiemarkedet ignorerer fortsat alle risici

Aktiemarkedet ligger fortsat tæt på all-time-high på trods af overvældende mange finansielle, geopolitiske og makroøkonomiske risici. Spørgsmålet er så: Skal vi så også ignorere alle disse risici. Svaret er ja, altså hvis vi gerne vil satse på at aktiemarkedet stiger yderligere 5-7% – frem for alternativet, at det dykker 30-40 %, hvilket også er en mulighed.

Sådan er den verden, vi lever i lige nu. Aktiemarkedet holdes oppe af den gigantiske boble, som centralbankerne har skabt. Det rigtige gode spørgsmål er: hvad skal der til for at få denne boble til at implodere. Der er mange svar på dette spørgsmål, og det er meget stor risiko for, at boblen springer af helt andre grunde, end vi kan forudsige. Og hvornår? I morgen eller om et år?

Vi kan se, at den globale økonomi fortsætter ned ad bakke. Vi kan se, at det engelske parlament kegler rundt omkring Brexit, og det er fortsat højst usikkert, hvordan det ender. Eneste sikre er, at alt er muligt. Og handelskrigen mellem USA og Kina ser kun ud til at eskalere, selvom der popper forlydender om tilnærmelser den ene gang efter den anden. Men det går kun den forkerte vej.

I mens bremser den globale økonomi op, og centralbankerne er ved at give op. Og de spiller bolden videre til politikerne, med et forslag om finanspolitiske lempelser for at sparke gang i økonomi og inflation. Indtil videre sker der ikke så meget.

Og det har på det seneste igen sendt obligationsrenterne nedad. Og lavere obligationsrenter gør igen aktierne til et af de bedste alternativer. Og de kan teoretisk bære meget mere, hvis man kigger på alternativafkastet på en tiårig statsobligation med minusrente.

Så verden er af lave. Men det kan altså betyde, at aktierne stiger alligevel, ikke fordi alt er fint. Men fordi alt er ad helvede til. God fornøjelse på aktiemarkedet.

Men hvis vi også lige skal være lidt konstruktive: Lige nu er vores bedste råd at kigge på de signaler, aktiemarkedet selv sender os. Og disse signaler, i form af teknisk analyse, er faktisk også ret mudrede, så her bliver vi heller ikke så meget klogere. Men der skal nok komme nogle klarere signaler indenfor de næste uger, da aktiemarkedet er en stor levende organisme, som altid er i bevægelse. Så vi vender tilbage.

Vindere og tabere

Generelt var der mathed på det danske aktiemarked den forgangne uge. Men der var enkelte stjerner. Ikke mindst fortsatte NKTaktien sin optur på rygter om et muligt frasalg af datterselskabet Photonetics, samt efterveerne fra de seneste uger positive meldinger om nye ordrer. NKT har taget en gevaldig racertur over den seneste måned med et hop på over 50 procent. Også Sydbank og Spar Nord fortsatte fremgangen efter forlydenderne om fusionsforhandlinger mellem de to banker. Efter opgøret i Sydbanks bestyrelse ser vi dog ikke nogen chance for at det bliver til noget lige foreløbig, og slet ikke med CEO Karen Frøsig ved bordenden.

Med udsigten til at de europæiske obligationsrenter igen er på vej ned, ser vi fornyet pres på bankaktierne. I modsat retning trækker, at indførelse af minusrenter på større private indlån kan give bankernes indtjening et solidt løft. Økonomisk Ugebrev har netop gennemført et survey med 1000 svar, som viser, at danske velhavere vil søge andre steder hen for at undgå minusrenter. Så det er tvivlsomt, hvor meget det i sidste ende vil hjælpe bankerne.

Blandt andre vinderaktier i denne uge var Chr. Hansen og Carlsberg. Vi kan godt se for os, at de defensive aktier igen vil få en god periode, da der ikke er synderlige tegn på bedre konjunkturer for europæisk økonomi.

Får aktiemarkedet et kunstigt løft af minusrenter det kommende år?

Meget tyder på, at mange tusinde danske velhavere overvejer at gå mere i aktier, når deres bank antageligt inden for de næste seks måneder pålægger minusrenter på 0,75 procent på bankbogsindeståender på over 750.000 kr. Økonomisk Ugebrev Finans bringer i søndagens udgave en analyse, som på baggrund af over 1000 svar fra danskere velhavere fortæller, hvad de vil gøre. Under ti procent af de adspurgte vil acceptere minusrenter på bankbogen, og rigtig mange vil søge alternative investeringsmuligheder, selvom kursrisikoen er markant højere. Derfor kan der være over 100 mia. kr. i nye penge på vej ud på det danske aktiemarked. Vi bringer i søndagens udgave fem sider med analyser og ekspertkommentarer til resultaterne. Blandt andet venter eksperterne, at hovedparten af de danske banker inden for de næste seks måneder har indført minusrenter på private indlån.

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev
ØU Dagens Nyheder Middag - Investering

Vær et skridt foran. Få de vigtigste analyser af danske aktier og aktiemarkedet
Udkommer hver dag kl. 12.

Jeg giver samtykke til, at I sender mig mails med de seneste historier fra Økonomisk Ugebrev. Lejlighedsvis må I gerne sende mig gode tilbud og information om events. Samtidig accepterer jeg ØU’s Privatlivspolitik.

Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.

[postviewcount]

Jobannoncer

Finance Controller – få sparringspartnere fra hele Europa (fuldtid)
Region Syddanmark
Udløber snart
Er du økonom, og drømmer du om at bidrage til et bedre sundhedsvæsen og være tæt på beslutningerne på en af landets største børne- og ungeafdelinger?
Region Hovedstaden

Mere fra ØU Formue

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.

Påskegave

Få to GRATIS analyser af Novo Nordisk & Zealand Pharma 

FÅ VORES STORE NYTÅRSUDGAVE AF FORMUE

Her er de 10 bedste aktier i 2022

Tilbuddet udløber om:
dage
timer
min.
sek.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter og realkreditrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Direkte adgang til realkreditinstitutternes renteprognoser:

Nykredit

Realkredit Danmark

Nordea

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank