Med opkøbet af Hamburg Süd har den nye topchef for A.P. Møller-Mærsk, Søren Skou, demonstreret at det er alvor med opkøbsstrategien. Efter en mere tøvende fase synes koncernen igen parat til at satse og dristigt på opkøb i markeder, der er i bund.
Umiddelbart kan man se A.P. Møller-Mærsks opkøb af det tyske containerrederi Hamburg Süd som et kostbart forsøg på at købe markedsandele tilbage. Med købet opnår Maersk Line en andel af den globale containerkapacitet på 18,6 procent. Det svarer omtrent til den andel på 18,2 procent som rederiet opnåede efter købet af P&O Nedlloyd i 2005, men som siden til dels blev sat over styr.
Men dette opkøb er alligevel anderledes. For det første sker det, i modsætning til akkvisitionen i 2005, i et marked, der er i bund. Den store rederikoncern vender tilbage til en af sine oprindelige dyder: Køb når markedet er dårligt, og sælg når det er godt. Det princip blev fulgt i A.P. Møllers første store opkøb i containerbranchen, erhvervelsen af Safmarine og Sea-Land i 1999, et år hvor verdenshandelen stadig var præget af et økonomisk tilbageslag i Østasien.
Hele artiklen blev udgivet i Økonomisk Ugebrev Formue nr. 42/2016.
- Er du abonnent kan du tilgå udgivelsen og læse hele artiklen. (Hent adgangskode)
- Er du ikke abonnent kan du prøve 3 uger gratis nedenfor, hvorefter du får adgang til hele udgivelsen.