Kampen om online-retail virksomheden Stylepit tog en overraskende drejning midt i tegningsperioden for den stærkt discountede fortegningsemission, da familien bag Bestseller med 24 % af aktierne besluttede sig for at afgive et købstilbud på 0,20 kr/aktie. Det var kulminationen på flere måneders tovtrækkeri om selskabets fremtid og udskiftninger i ledelsen.
Tilbuddet ødelagde sandsynligvis idyllen for ledelsen og garantkonsortiet, som nu ikke længere havde udsigt til at snuppe magten via vederlagsfrie tegningsretter og nye aktier til markant underkurs.
Aktiekursen har siden emissionen holdt sig omkring 0,21-0,23, og dermed over købstilbuddet på 0,20. Det har effektivt skærmet Bestseller fra at tilkøbe yderligere aktier for at nå over 50 %, mens direktør Marc Jeilman har tilkøbt flere aktier. Dermed har han stærkt tilkendegivet, at han ikke finder tilbuddet værd at acceptere, hvilket han også har understreget i Børsen.
Læs hele artiklen i Økonomisk Ugebrev Formue nr. 34.