Nordea fremlægger regnskab på onsdag den 22. oktober i den kommende uge. Der vil, som det ofte har været tilfældet med Nordea, næppe blive tale om de helt store overraskelser. Deri ligger også en af aktiens kvalitative egenskaber den er konservativ og giver et stabilt afkast, og det kan vise sig at være ganske attraktivt i disse urolige tider. I forhold til de tre andre store danske banker (Danske Bank, Sydbank og Jyske Bank) er Nordea den aktie, der er faldet mindst den seneste måned. Omkring 5,5 % fald er det blevet til, mens de tre nævnte banker ligger omkring 8-10 % nede. Det betyder selvfølgelig også, at hvis markedet igen begynder at stige, vil potentialet i de andre banker være større. Og omvendt ved fortsatte markedsfald, hvor Nordea må forventes at være den bedste aktie at have i porteføljen. Ikke mindst pga. det gode udbytte som – medmindre verden går under – må forventes at være ganske sikkert fremadrettet.
Abonnenter kan læse hele artiklen i Økonomisk Ugebrev Formue / AktieUgebrevet nr. 35.







