I mange børsnoterede selskaber har man regler om at ledende medarbejdere med særlig viden (insidere) kun må handle selskabets egne aktier i en på forhånd aftalt periode efter offentliggørelsen af en regnskabsmeddelelse. Dermed undgår man mistanke om at selskabets egne folk udnytter deres viden før den kommer til offentlighedens kendskab.
Regnskabsåret følger i langt de fleste børsnoterede selskaber kalenderåret, og de fleste selskaber har netop aflagt deres 3. kvartalsregnskab og dermed givet insiderne mulighed for at handle i selskabets aktier.
Der har naturligvis været både køb og salg, men overordnet set har der været tale om et salg fra insidernes side.
De seneste 10 uger har der således været et nettoinsidersalg på næsten 100 mio. kr. (97,8 mio. kr.), og heri indgår ikke salget fra hovedaktionærerne i A.P. Møller-Mærsk og DFDS, da disse salg er del af en aktietilbagekøbsplan.
Coloplast topper listen over insidersalg med 68 mio. kr. efterfulgt af Genmab med 40 mio. kr.
Største insiderkøb er sket i SP Group (20 mio. kr.)