Umiddelbart efter afslutningen på RTX’ aktietilbagekøbsprogram iværksætter man nu et nyt program, som skal løbe i perioden 25. august – 19. november. Der skal i perioden tilbagekøbes egne aktier for op til 3 mio. kr., og dermed har man udnyttet 75 % af den bemyndigelse til tilbagekøb af egne aktier for op til 12 mio. kr., som blev givet på seneste generalforsamling.
Det oplyses samtidig at man forventer at udnytte denne bemyndigelse, så det ligger altså nogenlunde fast, at RTX midt i november vil starte endnu et tilbagekøbsprogram på 3 mio. kr. løbende henover årsskiftet.