Annonce

Log ud Log ind
Log ud Log ind
Formue

Østergaard overfor erstatningskrav på 96 mio. kr.

Morten W. Langer

mandag 27. marts 2017 kl. 14:36

Parkens tidligere bestyrelsesformand Flemming Østergaard står sammen med tidligere CEO Jørgen Glistrup overfor et erstatningskrav på op mod 96 mio. kr. Modsat i byretten dømmer Østre Landsret de to og selskabet Parken for ”forhold 1”, som omfatter den periode, hvor den senere storaktionær Clipper købte Parken aktier ”for dyrt”. Parken vil sende erstatningskrav på 83 mio. kr. videre til Østergaard og Glistrup.

Med torsdagens dom i Østre Landsret er ikke kun børsnoterede Parken Sport & Entertainment rykket nærmere på et tidligere udmeldt erstatningskrav fra Clipper, som tabte 83 mio. kr. ved køb af Parken aktier i starten af 2008. Allerede sidste efterår kom en børsmeddelelse, hvor der blev oplyst om en indleveret stævning fra Clipper mod Parken. Men ved samme lejlighed oplyste Parken, at man i givet fald ville sende erstatningskravet videre til Østergaard og Glistrup.

Efter dommen i byretten stod hverken de to tidligere Parken chefer eller selskabet Parken direkte i skudlinjen for et senere krav fra Clipper. De blev nemlig frifundet i det såkaldte ”forhold 1” i anklageskriftet, som var perioden frem til sommeren 2008, der altså omfatter salget af Parken aktier til Clipper, samt Flemming Østergaards gevinst på ni mio. kr. ved salg af hans private aktier til selskabet Parken til opskruede priser.

En vigtig del af den skærpede straf til både Østergaard, Glistrup og Parken, som er idømt en bøde på 13 mio. kr., er netop ændringen i landsrettens vurdering af skyldsspørgsmålet i ”forhold 1.” Økonomisk Ugebrev har tidligere beskrevet, hvordan dommerne i byretten gav anklagemyndigheden et slag over fingrene for ikke at være klar nok i sin formulering af de enkelte forhold i anklageskriftet. I torsdagens dom straffer dommerne altså både for forhold 1 og forhold 2 (som de også blev dømt for i byretten). Dermed omfatter dommen nu også den periode, hvor aftalen med Clipper blev indgået med Parkens daværende ledelse.

Dermed står både Glistrup og Østergaard direkte i skudlinjen for at ”overtage” erstatningskravet fra Clipper på 83 mio. kr. mod Parken samt de 13 mio. kr., som Parken selv har fået i bøde. Et senere udløst erstatningskrav på knap 100 mio. kr. mod Østergaard og Glistrup vil antageligt ruinere begge.

I relation til afgørelsen skriver dommerne om forhold 1, ”at hensynet til at sikre kursen på et vist niveau og skabe likviditet i aktien var centralt, fremgår af telefonsamtalerne mellem Jørgen Glistrup og værdipapirhandlerne i FIH” og videre: ”Det fremgår således eksempelvis af samtalen den 23. november 2007 kl. 16.51.22, at Jørgen Glistrup gav udtryk for, at aktien skulle lukke ”i hvert fald” i kurs 1200, hvilket også skete.”

Videre hedder det i dommernes gennemgang, at ”den 28. december 2007, der var den sidste handelsdag i 2007, og dermed dagen for fastlæggelse af årslukkekursen, talte Jørgen Glistrup kl. 14.20.57 med en værdipapirhandler hos FIH. Det fremgår af denne telefonsamtale, at Jørgen Glistrup udtalte,

”jeg ville være ked af det, hvis den lukkede under 1200. Jeg vil faktisk hellere have den lidt over 1200. … Men 1200 ville jeg i hvert fald.. det er jo [års]lukningen i dag.”

I forlængelse heraf skriver dommerne, at ”Flemming Østergaard svarede ved en e-mail samme dag, at det var ”VIGTIGT” af hensyn til Clipper, at kursen helst ikke var mindre end 1200. Endvidere skrev Flemming Østergaard den 21. januar 2008 til Jørgen Glistrup, at denne nu var nødt til at tage ”actions” med hensyn til kursen. Samme dag skrev Jørgen Glistrup til Flemming Østergaard bl.a., at aktien klarede sig ”med vores hjælp markant bedre end markedet”, og endvidere,

”Vi kan glimrende løfte kursen mere og holde den i en uges tid, hvorefter den så vil falde stentungt, og vi vil have brugt vores penge meget ufornuftigt.”

Ordlyden i samtalerne kan næppe opfattes anderledes, end at Østergaard og Glistrup bevidst arbejdede for at holde kursen på Parken aktien oppe.

Østergaard vil tage sagen til højesteret

Flemming Østergaards advokat Sysette Vinding Kruse fra Homann Advokater har udtalt, at de ønsker sagen prøvet i Højesteret, hvilket dog først kræver et ok fra procesbevillingsnævnet. Sagen skal have principiel betydning, og juridiske eksperter vurderer overfor Økonomisk Ugebrev, at sagen muligvis kan opfattes som principiel på grund af begrænset retspraksis på området. De vurderer også, at Østergaard muligvis søger at beskytte sit omdømme og renommé så længe som muligt. Og så kan han håbe på strafnedsættelse på grund af alder og sagens længde, der nu har trukket ud i syv år. Ifølge dommen er der dog allerede taget hensyn til Østergaards alder.

[postviewcount]

Jobannoncer

Financial Controller for Stena Bulk A/S
Region Hovedstaden
Analytisk stærk økonomiprofil med interesse for grøn omstilling
Region Sjælland
Chefkonsulent til finanslovsarbejde i Miljø- og Ligestillingsministeriets departement
Region Hovedstaden
Udløber snart
Fondskonsulent til TEC’s Økonomi- og Ledelsessekretariat
Region Hovedstaden
Rektor til Erhvervsakademi Dania
Region Midt
Chief Financial Officer til Aabenraa Havn
Region Syddanmark
Koordinerende økonomikonsulent til økonomistyring på ældre-og sundhedsområdet i job og velfærdsstaben
Region Midt
CODAN Companies ApS søger en Transfer Pricing Specialist
Region Sjælland
Informationsspecialist til Data Governance
Region Hovedstaden
Finance Process Owner/Product Owner til Koncernfinans
Region Hovedstaden
Fondsrådgiver til behandling af ansøgninger og projektopfølgning
Region Hovedstaden
Udløber snart
Flair for økonomi og planlægning? Vi søger 2 nye kollegaer til budget- og økonomistyring
Region Hovedstaden
Er du Midtsjællands stærkeste økonomiansvarlige?
Region Sjælland
Økonomikonsulent til BUPL’s økonomienhed
Region Hovedstaden

Mere fra ØU Formue

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.

FÅ VORES STORE NYTÅRSUDGAVE AF FORMUE

Her er de 10 bedste aktier i 2022

Tilbuddet udløber om:
dage
timer
min.
sek.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter og realkreditrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Direkte adgang til realkreditinstitutternes renteprognoser:

Nykredit

Realkredit Danmark

Nordea

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank