BoConcepts halvårsregnskab fortæller om en fremgang i omsætningen på 6,0 % i forhold til sidste år, men det er også det eneste positive element i det regnskab.
Det oplyses at op imod 20 % af butikkerne har leveret en skuffende udvikling i indtjeningen de seneste år, og dette er sket på trods af at man fra selskabets side har tilført betydelige ressourcer til de svage led i kæden. I samme periode har man tabt 73 mio. kr. på dårlige debitorer, hvilket svarer til 3 % af omsætningen. Det tager man nu konsekvensen af og lægger op til enten en lukning eller udskiftning af franchiseejeren i 35-50 butikker.
Læs mere om BoConcepts opstramning af forretningsmodellen i det næste nummer af AktieUgebrevet. Er du ikke abonnent på Økonomisk Ugebrev Formue / AktieUgebrevet endnu, kan du tegne abonnement her







