Del artiklen:

Lidt selvoptaget har man vel lov at være, og på Økonomisk Ugebrev glæder vi os stadig over, at den opmærksomhed på Hellerup Finans, som vi satte i gang, stadig bliver fulgt op i andre medier. I sidste uge skrev Finans.dk f.eks. om, at eksperter advarede investorer mod at tage imod selskabets tilbud om at købe aktier i datterselskabet Lyngby Boldklub. Klubbens fine budgetter er for optimistiske, lyder budskabet. Uden at have sat os ind i, om det er tilfældet, så er det i hvert fald et trick, Hellerup Finans har brugt før: Budgetlægning er taknemmelig, og enhver kan sætte omsætningsforventningerne så højt, som det er påkrævet for at nå en god bundlinje. Men det afgørende er naturligvis substansen, eller mangel på samme, i forventningerne. Hellerup Finans er ekstrem i denne henseende. Men som investor må man også være opmærksom på det, når andre gør noget lignende – unanset om det er tilsigtet eller ej, og om det er i nærheden af at være så absurd som numrene fra Hellerup. Tag nu A.P. Møller – Mærsk, hvis bestyrelsesformand Michael Pram Rasmussen, som omtalt i analysen “A.P. Møller-Mærsk står i strategisk blindgyde”, bebuder, at koncernen kunne tænkes at opkøbe nye forretningsområder. Pram og bestyrelsen kan og skal naturligvis overveje, hvad de vil og finder relevant. Men hvad kan aktionærerne bruge oplysningen til? Hvis tilkøb skal have værdi for dem, skal Mærsk kunne drive disse aktiviteter med større fortjeneste end dem, de køber dem fra. Om det er tilfældet har man ingen mulighed for at vurdere, før Mærsk som et minimum kan oplyse, hvilken type aktiviteter man kunne tænke sig at købe.