Mols-Linien kan meget vel være på vej mod at blive landets største færgerederi med mulighed for at fordoble overskuddet efter bud på Bornholmstrafikken. Analyse viser, at Mols-Linien givetvis kan forbedre lønsomheden markant. Planen synes at være at skabe et stort færgeselskab, som bliver en lækkerbisken for pensionskasser.
Forleden kom det frem, at Mols-Linien har lagt bud på drift af Bornholmstrafikken, som i dag håndteres af selskabet Danske Færger, der ejes 50/50 af staten og rederiet Clipper Group. Driften for en ny tiårig periode fra 2018 er i udbud. Transportministeriet oplyser, at Danske Færger og Mols-Linien har budt, og der følger et årligt statstilskud på 300 mio. kr. til billigere billetter til udvalgte grupper. I næste måned udpeges vinderen. Meget tyder på, at Mols-Linjens succes de seneste år med at forbedre lønsomheden på de eksisterende ruter, kan rulles ud over Bornholmstrafikken, og at det kan skabe markant forbedret lønsomhed på de to Østersøruter, der er i spil, nemlig Rønne-Køge og Rønne-Ystad
Læs hele artiklen i Økonomisk Ugebrev Finans/CFO nr. 15.