Fodboldklubben Silkeborg ligger efter 14 spillerunder i Superligaen håbløst sidst med kun 4 point og en målscore på minus 15. Der er ti point op til den 10. plads, som giver adgang til endnu en sæson i Superligaen, og selvom det ikke er umuligt at nå, så taler 4 point ud af 42 mulige og gennemsnitligt ét mål i hver anden kamp sit tydelige sprog om et hold, der ikke er stærkt nok til Superligaen.
En nedrykning fra Superligaen koster traditionelt en klub 20-30 mio. kr. i mistede indtægter fra TV, sponsorer og tilskuere, men der gælder andre regler for Silkeborg. I årsregnskabet 2013 fortalte man således, at moderselskabets omsætning faldt med 5,3 mio. kr. som konsekvens af nedrykningen. Til gengæld reducerede man omkostningerne med 7,4 mio. kr., hvoraf 6,8 mio. kr. var lavere personaleomkostninger. En nedrykning vil altså ikke bringe Silkeborg i den livstruende situation, som andre fodboldklubber har oplevet efter en dramatisk indtægtsnedgang. En medvirkende årsag hertil er, at Silkeborg IF’s ledelse Silkeborg opgiver troen på Superligaen ikke forsøger at lukke øjnene for virkeligheden ved at hænge sig i et urealistisk håb om mirakler. I Silkeborg IF’s 3. kvartalsregnskab konstaterer man objektivt, at selskabets tilbagevenden til Superligaen har været historisk dårlig, og at en nedrykning er overvejende sandsynlig.
Det kan alle se, men erfaringerne med fodboldklubber er desværre, at de ofte først ser de økonomiske kendsgerninger i øjnene, når Kongens Foged står ude på træningsanlægget og beslaglægger bolde og fodboldnet. På det tidspunkt er det for sent at foretage sig noget fornuftigt for at redde virksomheden. Derfor er det positivt, at Silkeborg IF vælger en mere professionel tilgang til situationen, og allerede på nuværende tidspunkt begynder at tilpasse fodboldforretningens omkostninger til næste sæson. På kort sigt nedjusterer man forventningerne til resultat før skat fra et underskud i intervallet 0 – 4 mio. kr. til et underskud i intervallet 4 – 6 mio. kr.
