Det er svært for ISS at overraske markedet, da forretningen er ret forudsigelig og overordnet set ikke oplever de store ændringer.
Ikke desto mindre var regnskabet for ISS 4. kvartal en smule bedre end ventet, og især på udbyttet til aktionærerne var der en artig overraskelse. Forventningen var et udbytte på 6,85 kr/aktie, men det blev overgået med et foreslået udbytte på 7,40 kr.
I forhold til aktiekursen omkring 240 er det naturligvis i bund og grund små udsving, hvilket også er med til at understrege hvad en investering i ISS-aktien p.t. handler om: stabilitet. Til gengæld kan aktionærerne næste år se frem til at modtage en betydelig større andel af årets resultat end de 50 % som 7,40 kr/ aktie tilsvarer, fordi koncernen når sit mål for gældsniveauet i løbet af 2016.
Læs hele artiklen i Økonomisk Ugebrev Formue nr. 10.