Nordeas regnskab for 3. kvartal viste en god forbedring i kapitalsituationen, som er med til at fjerne usikkerheden om udviklingen i Nordeas udbyttepolitik.
Der har været uro omkring Nordeas kapitalkrav, hvor det svenske finanstilsyn i første omgang ikke villle godkende dele af Nordeas egen solvensbehovsmodel. Den endelige afgørelse fra det svenske finanstilsyn kom 30. september, og den viste et kapitalkrav på 17,3% ultimo september 2016.
I halvårsregnskabet havde Nordea en ”Common Equity Tier 1 Capital” ratio – eller på dansk: Egentlig Kernekapitalprocent – på 16,8%. Denne er øget pænt i 3. kvartal til et niveau på 17,9%, men primært på grund af en lavere nævner (risikovægtede aktiver) og ikke en højere tæller (kapital). Nordea gennemførte i kvartalet en syntetisk ”securitisation”, hvor en gruppe investorer i praksis overtog juniorrisikoen ved en større og meget diversificeret låneportefølje på 8,4 mia. EUR.
Nordea er dermed kommet på den rigtige side af myndighedernes kapitalkrav, og CEO Casper von Koskull blev af Bloomberg TV citeret for, ”at man er ved at nærme sig afslutningen af kapitalopbygningen”. Det bør give større fokus på at sende kapital tilbage til aktionærerne – i særdeles når det samtidig står klart, at der ventes en flad udvikling i kapitalbehovet frem mod 2018. CEO gentog også, at det fortsat er ambitionen at forhøje udbyttet hvert år. Analytikerne forsøgte uden held på telefonkonferencen at få lidt mere klarhed over det kommende 2016-udbytte, hvor konsensus p.t. er et udbytteafkast på 6,5%.
Hele artiklen blev udgivet i Økonomisk Ugebrev Formue nr. 37/2016.
- Er du abonnent kan du tilgå udgivelsen og læse hele artiklen. (Hent adgangskode)
- Er du ikke abonnent kan du prøve 3 uger gratis nedenfor, hvorefter du får adgang til hele udgivelsen.
