Annonce

Log ud Log ind
Log ud Log ind
Formue

Tophistorie: Succesfulde Ambu nærmer sig en aktieboble

Økonomisk ugebrev

tirsdag 20. september 2016 kl. 11:45

Ambu hører til blandt børsens dyreste aktier, men en ekstremt succesfuld udvikling har hidtil begrundet den høje værdiansættelse. Der skal dog kun en mindre afvigelse fra det forventede til for at sende aktiekursen betydeligt ned.

I AktieUgebrevet nr. 17/2016 forventede vi ikke større kursstigninger i Ambu i resten af 2016. Siden da er Ambus aktiekurs steget ikke mindre end 35 %, så det bud har vist sig at være helt forkert.

Men hvad gik galt, og kan kursstigningen forventes at fortsætte? Svarene på begge spørgsmål ligger i Ambus forventede vækst i de kommende år, og tegner billedet af en aktieboble under opbygning. Hvor højt værdiansat Ambu er i forhold til konkurrenterne, fremgår af de forventede nøgletal for 2016 og 2017.

Ambus forventede Price/Earning for 2016 er ekstremt 59,5 mod 21,6 for branchen i almindelighed. Til sammenligning er den forventede P/E i 2016 for traditionelt dyre selskaber væsentligt mindre end hvad Ambu handles til. Novo Nordisk handles således til en forventet P/E i 2016 på 19,6 og Chr. Hansen til 37,1.

Hvis vi ser fremad mod 2017, så er budskabet omtrent uændret. Ambu handles stadig til en værdiansættelse, som kun kan betegnes som ekstrem. For 2017 forventes således en P/E på 45,1 mod branchemedianen på 19,7. Sammenligner vi igen med de traditionelt dyre aktier Novo Nordisk og Chr. Hansen, så er de forventede P/E-værdier for disse to aktier i 2017 henholdsvis 17,9 og 32,6.

Samme budskab finder vi i et andet nøgletal, EV/EBITDA, som fortæller noget om hvordan markedsværdien af selskabet ser ud i forhold til selskabets evne til at tjene penge. Her handles Ambu p.t. til en forventet værdi i 2017 på 30,1. Det er næsten 21⁄2 gange højere end branchemedianen på 13,3.

Der er altså ikke bare store forventninger til Ambu indregnet i den aktuelle aktiekurs, men nær- mest forventninger af astronomisk højde.

Kursen kan stige yderligere, men pas på

Det er dog ikke nødvendigvis nok til at afskrække aktiemarkedet fra at løfte kursen yderligere. Så længe Ambu leverer varen, vil der være investorer som er parate til at købe aktien. Og det har da også været en god forretning indtil nu.

Og Ambu formår som selskab at være en særdeles god forretning. I det seneste kvartalsregnskab oplyses om en organisk vækst på 9 %, væsentligt øgede profitmarginer og styrkelse af den frie pengestrøm. Samtidig er man nu godt på vej til at indfri de langsigtede mål før tid. Med andre ord går det forrygende for Ambu, og man opjusterer i 3. kvartalsregnskabet forventningerne til 2015/16. Der forventes nu en organisk vækst i niveauet 9 % (tidligere 8-9 %) og en EBIT-margin i niveauet 16- 17 % (tidligere 15-16 %) samt frie pengestrømme i niveauet 275 mio. kr. (tidligere 150-175 mio. kr.)

Der er ingen tvivl om at Ambus ledelse i de seneste år har udviklet selskabet til en ekstremt succesfuld pengemaskine, som sandsynligvis ikke har nået toppen endnu.

Problemet set fra en investors synsvinkel opstår bare, når selskabet også værdiansættes som en pengemaskine med enorme forventninger til den fremtidige vækst indregnet i aktiekursen.

Så længe de forventninger bliver opfyldt, vil Ambu fortsat være en god investering. Men man bør som investor være opmærksom på, at så højt værdiansat en aktie balancerer på en knivsæg, hvor der blot skal en lille afvigelse fra det forventede til for at sende aktiekursen ned med et brag. Det har vi fornylig set ske for Novo Nordisk, hvor aktiekursen faldt 13 % på fire dage, og for Novozymes som mistede 12 % på en enkelt dag.

Også her er der tale om succesfulde selskaber, men de to eksempler viser hvor galt det kan gå, når værdiansættelsen kommer op i de højere luftlag, hvor forventningerne overgår virkeligheden.

Vi ser stadig Ambu som en god langsigtet investering, men på kort sigt vil vi fastholde vores vurdering fra AktieUgebrevet nr. 17/2016. Vi vurderer nemlig, at alt godt på 1-2 års sigt allerede er indregnet i Ambus aktiekurs, så der bør ikke være noget nævneværdig potentiale i aktien på 6 måneders sigt.

Bortset fra det potentiale, som ligger i at en stigende aktiekurs automatisk tiltrækker flere investorer, som ikke tager hensyn til den stigende afstand mellem indtjening og værdiansættelse. Det er sådan en aktieboble bygges op.

Bruno Japp

Børskurs på analysetidspunktet: 318,00

AktieUgebrevets kursmål (6 mdr): 310-330

[postviewcount]

Jobannoncer

No data was found

Mere fra ØU Formue

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.

FÅ VORES STORE NYTÅRSUDGAVE AF FORMUE

Her er de 10 bedste aktier i 2022

Tilbuddet udløber om:
dage
timer
min.
sek.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter og realkreditrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Direkte adgang til realkreditinstitutternes renteprognoser:

Nykredit

Realkredit Danmark

Nordea

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank