Sydbank fastholder Købs-anbefalingen på Vestas-aktien. Ordreindgangen i 3. kvartal
vidner om Vestas’ styrker på et vindmøllemarked, hvor konkurrenterne indtjeningsmæssigt er langt bagud. Aktien er langt fra billig, men indtjeningsdynamikken bør blive bedre i 2021 og førerpositionen i en industri, der leverer bæredygtige løsninger kalder på en væsentlig bæredygtighedspræmie – også i fremtiden.
Vestas har i 3. kvartal 2020 offentliggjort ordrer på samlet 3.535 MW fordelt på 31 ordrer. Det er den tredjehøjeste offentliggjorte ordreindgang i et enkelt kvartal nogensinde. Dermed følger selskabet op på en stærk ordreindgang i årets første halve år. Vi forventer uannoncerede ordrer i kvartalet på ca. 1.000 MW. Vi imødeser således en samlet ordreindgang på ca. 4.500 MW i 3. kvartal. Vi modellerer en gennemsnitlig pris salgspris på 0,79 mio. EUR pr. MW – og det vil resultere i en ordreindgang på 3,6 mia. EUR.
