Efter at Asger Aamund solgte sin aktiepost på 6,5 % i Bavarian Nordic har aktiekursen været i frit fald. Det ændrede ejerskab af selskabet bør ikke have nogen indflydelse på selskabets fremtidige indtjeningsmuligheder, men vi forholder os til aktiemarkedets ændrede holdning til aktien og sælger den fra AktieUgebrevets Basisportefølje til kurs 183. Salget realiserer en gevinst på 28,2 %.
I stedet købes TK Development, som i sidste uge brød ud af kursintervallet 8,00-8,80, som aktien havde ligget i siden september 2014. Efter stigningen stabiliserede kursen sig ved 9,00-9,05, og vi forventer som minimum en stigning op til underkanten af 10. Vi lægger aktien i Basisporteføljen til kurs 9,05.
Er du ikke abonnent på Økonomisk Ugebrev Formue / AktieUgebrevet endnu, kan du tegne abonnement her








