TK Development blev tirsdag formiddag solgt fra AktieUgebrevets Basisportefølje til kurs 7,40.
Vi betragter stadig TK Development som en undervurderet aktie, som ved årets slutning kan vise sig at være et af de gode køb i 2016. Men timingen for et køb er tydeligvis ikke rigtig for øjeblikket, hvor et hårdt presset aktiemarked nu har elimineret den gevinst TK Development havde opbygget gennem den seneste måned.
Vi trækker os derfor ud af aktien til stort set samme kurs som vi købte den til, og venter på et nyt og bedre tidspunkt til at gå ind i denne aktie.
Denne meddelelse blev udsendt til AktieUgebrevets abonnenter kl. 10.23 tirsdag formiddag