Hvis man er på jagt efter en aktie, som på kort sigt kan præstere en stigning, er det ikke nødvendigvis en aktie med lave fundamentale nøgletal man skal lede efter.
I stedet bør man kigge efter aktier, som af den ene eller anden grund halter efter resten af aktierne i en gruppe. Der er naturligvis en årsag til efterslæbet, men på kort sigt tæller det nogle gange mindre for de kortsigtede investorer end muligheden for en hurtig gevinst i en “billig” aktie, som de andre tilsyneladende har overset.
En sådan mulighed findes p.t. i Danske Bank og NKT, som skiller sig markant ud i bunden af C25-investorernes tillidsindeks med en score i 30’erne ud af 100 mulige point. Ud fra en fundamentalvurdering anbefaler vi p.t. ingen af de to aktier, men for den kortsigtede spekulant kan de være en overvejelse værd.
| Danske Bank | 33,1 |
| NKT | 38,6 |
| ISS | 50,5 |
