Det kan diskuteres om det giver mening at tale om billige aktier på aktiemarkedet, da der stort set altid er en god grund til at kursen på en aktie falder. Men efter et kursfald som det vi oplevede mandag giver det faktisk mening.
Her blev alle aktier trukket ned af et panikudsalg, og det giver helt automatisk nogle fejlagtige kurser for enkelte aktier. Med udgangspunkt i RSI14-værdien, som svinger mellem 0 og 100, så springer det i øjnene, at de tre “billigste” aktier p.t. faktisk er solide og overskudsgivende selskaber:
ALK-Abelló (17,0)
TDC (17,5)
Rockwool (19,3)
Alle tre RSI14-værdier er så lave, at de normalt kun opleves hos konkurstruede selskaber. Eller i tider hvor investorerne tømmer porteføljerne i panik, uden hensyn til hvad de kan få for det de sælger.