Primo februar fremlagde Lundbeck et 2014-regnskab, der som ventet viste en betydelig tilbagegang i omsætningen samt en kraftig forringelse af resultatet på bundlinjen. Driftsresultatet er således reduceret med 1,5 mia. kr. fra et overskud i 2013 på 1,6 mia. kr. til blot 0,1 mia. kr. i 2014. Efter skat er overskuddet reduceret med en rund milliard fra 0,86 mia. kr. i 2013 til et underskud på 0,15 mia. kr. i 2014.
Ses isoleret på 4. kvartal 2014, så landede driftsresultatet på minus 0,8 mia. kr., som følge af en kraftig stigning i driftsudgifterne til 4,1 mia. kr. mod et gennemsnit for årets øvrige kvartaler på 3,1 mia. kr. Det er normalt for Lundbeck at have markant større driftsudgifter i årets sidste kvartal, men driftsresultatet for hele året på 0,1 mia. kr. ligger dog i bunden af ledelsens udstukne interval på 0,0-0,5 mia. kr.







