Årsregnskabet 2015 fra William Demant Holding blev tirsdag morgen modtaget meget positivt, og kursen på selskabets aktier steg hurtigt med 2,1 %. Men i takt med at dagen skred frem, faldt kursen tilbage, og dagen sluttede med en kurs, som kun var 1,3 % højere end ved lukketid dagen før.
Det var ret nøjagtigt samme stigning, som Copenhagen Benchmark leverede tirsdag, så reelt var der altså ikke nogen belønning til WDH for regnskabet.
Det var lidt overraskende, da årsregnskabet indeholdt indtil flere positive elementer. I første omgang blev der blandt analytikerne lagt vægt på at WDH lancerede et nyt produkt tidligere end forventet, men det er også bemærkelsesværdigt at WDH øgede den organiske vækst til 8 % i 2. halvår af 2015. Det udlægger WDH selv som et signal om, at de nu har genvun- det momentum.
Læs hele artiklen i Økonomisk Ugebrev Formue nr. 10.