Meget tyder på, at det bliver nærmest umuligt at hente penge fra Nordic Wastes ejer, Torben Østergaard, i en eventuel erstatningssag. For det første kan selskabets ledelse påstå at have været i god tro, fordi Randers Kommune afviste enhver risiko for jordskred helt frem til maj 2023. For det andet har Torben Østergaard ikke siddet i bestyrelsen for Nordic Waste. Der er dog et lille smuthul, påpeger juraprofessor, der også vurderer, hvilke stramninger af erstatningsretten, politikerne måske pønser på.
Selvom bestyrelsesformanden for Nordic Waste var adm. direktør i et af Torben Østergaards selskaber, er det så godt som umuligt at gøre ansvar gældende overfor andre end den seneste bestyrelse i Nordic Waste. Ifølge selskabsretten er der formelt de enkelte bestyrelsesmedlemmer, der som privatpersoner er ansvarlige over for selskabet, og ansvaret udstrækkes som udgangspunkt ikke til de kapitalejere (her et moderselskab) der har udpeget dem.
I ansvarsreglerne er der dog et lille smuthul: Hvis moderselskabet eller kapitalejeren har instrueret bestyrelsesformanden, bestyrelsen, eller direktionen, kan moderselskabet gøres ansvarlig for det, der kaldes de facto-ledelse. Det er altså i situationer, hvor bestyrelsesformand eller bestyrelsen, som er udpeget af ejeren eller moderselskabet, ikke har ageret som selvstændige bestyrelsesmedlemmer, men som ejerens forlængede arm.
Juraprofessor Karsten Engsig Sørensen fra Aarhus Universitet siger til Økonomisk Ugebrev, at udgangspunktet er, at det formodes, at bestyrelsesmedlemmer har ageret som selvstændige medlemmer og varetaget selskabs tarv: ”Bevisbyrden for at påvise, at der er sket de facto-ledelse, er meget tung at løfte. Det er mest oplagt, hvis det skriftligt kan dokumenteres, at bestyrelsesformanden eller den øvrige ledelse er blevet instrueret af moderselskabet eller af ejeren,” siger Karsten Engsig Sørensen.
I sagen omkring Torben Østergaard og Nordic Waste siger han, at det normale er, at ejere udpeger egne bestyrelsesmedlemmer i datterselskaber for at få løbende information om udviklingen og økonomien i datterselskabet. ”Jeg vil anse det for særdeles tvivlsomt, at der kan gøre erstatningsansvar gældende mod Torben Østergaard som ejer af Nordic Waste. Ikke mindst fordi Torben Østergaard har været flere selskabsled væk fra Nordic Waste.”
Afgået bestyrelsesformand fra Nordic Waste, Søren Jan Gran Hansen, er også formand og adm. direktør for moderselskabet, som hedder DSH Environment ApS. Dette selskab er ejet af SDK Freja, DYC Holding 2 og C.NI Hilding, som igen er ejet af Torben Østergaard og hans to døtre: Største ejer er SDK Freja, som er 100 pct. ejet af Torben Østergaard, og han er bestyrelsesformand for dette selskab, mens Søren Jan Gran Hansen også her er adm. direktør.
Han har således været meget tæt på hovedaktionæren, Torben Østergaard. Men det er altså ikke nok, at de uformelt har talt om udviklingen i Nordic Waste, for at gøre ansvar gældende over for Torben Østergaard. Problemstillingen om definitionen og bevisbyrden om, hvornår der har været udøvet de facto-ledelse, og konsekvenser deraf, har bølget i årtier mellem rigets lærdeste jurister.
Der findes dog en smule retspraksis på området, da et moderselskab i den såkaldte Satiar-sag i 1997 blev anset for at have udøvet ledelse i selskabet. I sagen blev en kapitalejer således pålagt erstatningsansvar efter selskabslovens § 361, hvori det hedder, at ”stiftere og medlemmer af ledelsen, som under udførelsen af deres hverv forsætligt eller uagtsomt har tilføjet kapitalselskabet skade, er pligtige til at erstatte denne.”
Her blev det i både i Landsretten og Højesteret påpeget, at kapitalejeren blev anset for at udøve fuld kontrol over selskabet. Når forskellige ministre fra regeringen senest har buldret løs med statements om, at ”enhver sten skal vendes” for at undersøge ansvarsmuligheder mod Torben Østergaard, er der måske overvejelser om at præcisere bevisbyrden omkring påvisning af de facto-ledelse.
Ifølge Karsten Engsig Sørensen kan det dog også være at man vil overveje at gå endnu videre og pålægge et moderselskab at hæfte for datterselskabets forpligtelser, hvor disse har en karakter som i den konkrete sag.
”Et sådant ansvar – undertiden omtalt som hæftelsesgennembrud – vil dog være noget af en nyskabelse i dansk selskabsret, hvor man hidtil har været meget tilbageholdende med at fastslå hæftelsesgennembrud,” siger han.
Der kan således være udsigt til en mangeårig juridisk debat, som først får virkning om fem-ti år. Hvis der overhovedet sker noget.
Der er næppe tvivl om, at ledelsen for Nordic Waste bærer et ansvar for det ødelæggende jordskred. Men umiddelbart tyder meget på, at de har en god sag i forhold Randers kommune, der som ansvarlig miljømyndighed har haft en meget løs hånd med at føre tilsyn med Nordic Waste.
Økonomisk Ugebrev har i en anden artikel (link-https://ugebrev.dk/flashnews/nordic-waste-randers-kommune-ignorerede-advarsler-i-februar-afsloerer-interne-notater/ ) om Nordic Waste dokumenteret, at kommunen allerede i 2023 afvise al risiko for jordskred, og at kommunen ikke havde undersøgt, om der var aktuelle muligheder for jordskred.
