I et svagt marked er der af naturlige årsager langt mellem snapsene, når det gælder brud på modstande. Der er dog alligevel en enkelt aktie, som det er værd at holde øje med. Nemlig Jyske Bank.
Jyske Banks fald tilbage under modstandslinjen ved kurs 590 kan indtil videre betragtes som en naturlig korrektion efter en markant stigning. Kursfaldet er foreløbig standset på den rigtige side af det stigende 50 dages glidende gennemsnit i kurs 560, og vi forventer et nyt angreb på modstandslinjen ved kurs 590.
Værre ser det ud for Ambu, hvor en markant opjustering som optakt til 2. kvartalsregnskabet 2023/24 ikke tilfredsstillede investorerne. Ambus forsøg på at komme forbi modstandslinjen ved kurs 115 mislykkedes. Ambus næste støtte ligger ved kurs 98.
Bruno Japp
Sådan læses tabellen: I første søjle står aktiens seneste lukkekurs. I anden søjle står første støttelinje. Den fortæller ved hvilket kursniveau sælgersiden kan forventes udfordres af købersiden. Normalt må man betragte området 2-3 pct. omkring støttekursen som det relevante niveau. Det er altså ikke et salgssignal, hvis kursen falder lidt under en støttekurs. I tredje søjle står første modstandslinje. Den fungerer på samme måde som første støttelinje, men med modsat fortegn. Ved dette niveau vil sælgersiden nemlig udfordre købersiden. I fjerde søjle står anden støttelinje. Den har samme funktion som første støttelinje, og fortæller hvor det næste støtteniveau ligger, hvis støtten ved første støttelinje brydes. I femte sølje står anden modstandslinje, og igen er der tale om en gentagelse af funktionen for den tilsvarende støttelinje. Blot for en stigende aktie. Intet relevant støtte- eller modstandsniveau. I nogle tilfælde er der ikke noget meningsfuldt støtte- eller modstandsniveau. Det kan være tilfældet, hvis en aktie stiger eller falder til et kursniveau uden fortidig historik. Eller hvis historikken ligger så langt tilbage, at den i praksis ikke længere indeholder brugbar information for det aktuelle marked.
Vær et skridt foran
Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.
- Vi filtrerer støjen fra den daglige nyhedscyklus og analyserer de mest betydningsfulde tendenser.
- Du får dybdegående og faktatjekket journalistik om vigtige erhvervsbegivenheder lige nu.
- Adgang til alle artikler på ugebrev.dk.
399,-
pr. måned
Allerede abonnent? Log ind her