Dagens recepttal viser igen, at Novos lancering af Wegovy-pillen fortætter med at imponere. Der er udskrevet 12,2% flere recepter til patienter i denne uge sammenlignet med sidste uge. Det er fortsat værd at bemærke, at tallene endnu ikke indeholder ”Cash Channel” (NovoCare, Ro m.fl.).
Der er forsat fokus på presset fra compounderne, hvor Eli Lilly nu også mærker presset. I går intensiverede Eli Lilly presset på de amerikanske myndigheder (FDA) for at slå hårdere ned på producenter af såkaldte compounded versioner af fedmemedicin, efter at selskabet i interne tests har identificeret potentielle sikkerhedsproblemer i kopiprodukter baseret på Tirzepatid. Ifølge Lilly kan visse “personaliserede” formuleringer – eksempelvis hvor det aktive stof kombineres med vitamin B12 – føre til dannelse af urenheder gennem kemiske reaktioner, hvilket potentielt kan udgøre ukendte sundhedsrisici for patienter.
Tager vi et kig på kommende kurspåvirkede nyheder fra Novo og kommnkurrenterne, er der på den helt korte bane ret begrænset fra Novo; Midt på året forventes CagriSema head-to-head vs. Mounjaro i Diabetes, hvor investorerne vil frygtet end gentagelse af CagriSema vs. Zepbound. I 3. kvartal forventes fase 3-resultater fra ZEUS-studiet med Ziltivekimab i Chronic Kidney disease. Af væsentlige nyheder fra konkurrenterne byder den nære fremtid på lanceringen af Lilly’s vægttabspille, Orforglipron. Eli Lilly forventes yderligere at annoncerer yderligere data fra deres amylin-produkt, Bimagrumab, i 2. kvartal, og fase 3-resultater fra TRIUMPH-studierne med arvtageren til Zepbound, Retatrutide, midt på året.






