Et stærkt 3. kvartal og bedre udsigter for 2027 var sød musik i investorernes ører og sendte aktien op med 5,6 %. Regnskabet er et skridt i den rigtige retning og øger optimismen om fornyet vækst fra 2027. Vi løfter vores forventninger til væksten de kommende år, drevet af at udrulningen af Wegovy-pillen udenfor USA fremrykkes, samt medvind i USA fra Medicare Bridge-dækningen. Trods bedring skaber prispres, øget konkurrence og semaglutids patentudløb fortsat usikkerhed om den langsigtede vækst og ud fra de nuværende vækstforventningerne vurderes værdiansættelsen som fair. Kan Novo dokumentere en mere robust vækstprofil, ser vi potentiale fra de nuværende kursniveauer.
Kommende nyhedsflow byder på en potentiel godkendelse af CagriSema inden årets udgang og flere kliniske resultater i første halvdel af 2027, hvilket kan styrke investeringscasen, men en mere positiv vurdering kræver vedvarende kommerciel fremgang og gode studiedata.










