To aktier bryder op gennem en modstand i denne uge, mens to andre aktier falder gennem et kursmæssigt sikkerhedsnet.
Hvis vi betragter gennembruddet af en modstandslinje som et succeskriterie, har det været en god uge for Jyske Bank og FLSmidth.
Jyske Bank passerede således modstandslinjen ved kurs 530, og dermed er retningen sat mod kurstoppene ved 590 fra månedsskiftet feb/mar 2023.
Også FLSmidth havde en succesfuld uge med gennembruddet af modstanden ved kurs 315. Her er der dog ikke langt op til næste modstand ved kurs 345.
Værre gik det for APM, som faldt ned gennem støtten ved kursniveauet omkring 9900, og for Bavarian Nordic, som faldt under støtten ved 165. For APM er der ikke nogen brugbar støttelinje herfra, mens Bavarians næste støtte ligger ved kurs 135.
Bruno Japp
Sådan læses tabellen: I første søjle står aktiens seneste lukkekurs. I anden søjle står første støttelinje. Den fortæller, ved hvilket kursniveau sælgersiden kan forventes udfordres af købersiden. Normalt må man betragte området 2-3 pct. omkring støttekursen som det relevante niveau. Det er altså ikke et salgssignal, hvis kursen falder lidt under en støttekurs. I tredje søjle står første modstandslinje. Den fungerer på samme måde som første støttelinje, men med modsat fortegn. Ved dette niveau vil sælgersiden nemlig udfordre købersiden. I fjerde søjle står anden støttelinje. Den har samme funktion som første støttelinje, og fortæller, hvor det næste støtteniveau ligger, hvis støtten ved første støttelinje brydes. I femte sølje står anden modstandslinje, og igen er der tale om en gentagelse af funktionen for den tilsvarende støttelinje. Blot for en stigende aktie. Intet relevant støtte- eller modstandsniveau. I nogle tilfælde er der ikke noget meningsfuldt støtte- eller modstandsniveau. Det kan være tilfældet, hvis en aktie stiger eller falder til et kursniveau uden fortidig historik. Eller hvis historikken ligger så langt tilbage, at den i praksis ikke længere indeholder brugbar information for det aktuelle marked.
Vær et skridt foran
Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.
- Vi filtrerer støjen fra den daglige nyhedscyklus og analyserer de mest betydningsfulde tendenser.
- Du får dybdegående og faktatjekket journalistik om vigtige erhvervsbegivenheder lige nu.
- Adgang til alle artikler på ugebrev.dk.